For at kunne opretholde en stålkonstruktions bærevne under brand er det nødvendigt at brandbeskytte for at forhindre at stålet opnår en temperatur, hvor det mister sin styrke (kritisk ståltemperatur). At brandmale stålet er én måde at gøre dette på.
Brandmalingen bliver dimensioneret ud fra de opstillede brandkrav, stålprofilets udformning, eksponering og positionering af profilet, kritisk ståltemperatur, samt Scandi Supply's dimensionering, baseret på de gældende standarder.
Når brandmalingen er udført, skal tykkelsen kontrolleres, for at sikre sig, at man har opnået en ensartet lagtykkelse. De kan ikke gøres med det blotte øje. For at kontrollere, om brandmalingens påførte lagtykkelse (tørre filmtykkelse, TFT) lever op til den dimensionerede lagtykkelse er det derfor nødvendigt at anvende redskaber, der måler lagtykkelsen og som kan give nøjagtige målinger af den påførte malingstykkelse.
Når man har sikret sig, at lagtykkelsen er korrekt, vil bygningens stålkonstruktion kunne modstå varmepåvirkningerne fra en brand i det forudbestemte og påkrævede tidsrum.
Kontrolmålingen kan foregå på flere måder.
En vådfilmskontrol foretages ved hjælp af en vådfilmskam. Placer kammen vinkelret på stålet, således at det bliver muligt at aflæse lagtykkelsen ved hjælp at kammens takkede kanter.
Tørfilmskontrol udføres før topmaling påføres og når brandmalingen er så tør at målesonden ikke kan trykkes ned i malingslaget. Lagtykkelserne måles bedst og ikke-destruktivt med magnetisk-elektroniske metoder, som beskrevet i DS/EN ISO 2808. Scandi Supply anbefaler elektronisk måleudstyr med hukommelse for hurtigere registrering af målingerne.
Læs desuden sikkerhedsbranchens ”Vejledning for kontrolmåling af brandhæmmende maling på stålkonstruktioner”.
Bemærk, at kontrolmåling på tørfilmtykkelsen udføres før der påføres topmaling.
TFT: Tørfilmtykkelse. Den målte lagtykkelse for at kunne opretholde brandkravet (Måles i µm)
NTFT: Nominel tør filmtykkelse. NTFT er den filmtykkelse, som er nævnt i brandmalingens dimensioneringstabeller for at kunne opretholde brandkravet (Måles i µm).
Aritmetiske gennemsnit: Summen af målte værdier divideret med antallet af målte værdier.
Topmaling: Beskyttende malingslag, som lægges oven på den hærdede brandmaling.
Alle måleresultater skal udskrives elektronisk med alle relevante oplysninger (TFT, profil, KS, Projekt,)
Skal du brandmale? Vi kan hjælpe med dimensionering af lagtykkelser til dit projekt. Dimensioneringen tager udgangspunkt i brandkravet og den kritiske ståltemperatur. Kontakt vores tekniske afdeling for yderligere information.