

Scandi Supply har leveret passiv brandsikring til byggeriet i mere end 30 år. Siden 1990 har vi hver dag hjulpet byggeriets parter med at skabe brandsikre bygninger, der lever op til kravene i bygningsreglementet. Som én af de eneste i Danmark har vi valgt at fokusere aktiviteterne på passiv brandsikring, dvs. brandlukning af installationsgennemføringer, brandbeskyttelse af bærende bygningskonstruktioner samt brandskalsikring af facader og hulrum. For os er kvalitet, dokumentation og rådgivning en kernekompetence. Ad åre har det fokus, gjort os til én af Danmarks førende på området.
Vi er i dag over 20 medarbejdere. Vores team af brandtekniske rådgivere er aktive på byggepladser i hele landet og yder rådgivning “on site”, lige som vi underviser og rådgiver arkitekter, brandrådgivere, ingeniører, entreprenører og bygherrer. Hovedkontoret er centralt beliggende i Vissenbjerg på Fyn. Herfra arbejder vores tekniske afdeling, hvor højtuddannede og fagligt kompetente ingeniører, teknikere og specialister stiller deres knowhow til rådighed. Vi har flere medarbejdere med Master i Brandsikkerhed og CFPA.
Vores produkter distribueres gennem førende el- og VVS-grossister samt tømmerhandlere i hele Danmark såvel som til OEM kunder i Europa. Langt de flere materialer er lagervarer, der distribueres fra dag til dag.
Scandi Supply er en del af Saverto, som er stærkt funderet på udvikling og innovation. Vi er desuden medlem af en række danske og europæiske branche- og interesseorganisationer inden for passiv brandsikring, hvilket sikrer os adgang til den højeste specialiserede faglige viden.
Når du brandlukker med FireFree lukningsprodukter, er rådgivning og sparring en "del af pakken". Det betyder, at vi tilbyder at være med på sidelinjen og lede dig som entreprenør trygt igennem processen med passiv brandsikring. Vi hjælper dig med at sikre, at brandlukning med FireFree produkterne udføres korrekt med dokumenterede produkter. Vi kan uddanne montøren og opkvalificere jeres viden på brandlukning. Vi tilbyder at mødes med dig på byggepladsen og at gennemgå projektets brandlukninger. Vi kommer ikke som en tilsynsmyndighed, men som jeres nære sparringspartner på passiv brandsikring. Vores brandtekniske rådgivere er i besiddelse af en høj knowhow. Vi kender lovgivningen og kan hurtigt spotte eventuelle fejl, mangler eller problemstillinger, der skal tages i opløbet. Vi øser ud af vores viden, til jer der brandlukker med FireFree produkterne. I sidste ende er det den hjælp, der fører jer trygt i mål med aflevering af et byggeri der kan godkendes og tages i brug.
Når vi siger, at vi yder råd og vejledning fra projekteringsfase til montage og kvalitetssikring, så betyder det i praksis, at I der brandlukker med FireFree brandlukningsprodukter kan gøre brug af Scandi Supplys knowhow og ekspertise gennem hele processen. Vi slipper jer ikke, før opgaven er løst, men det er jer der har hånd i hanke med hvordan I gør brug af den ressource Scandi Supply stiller til rådighed, i forhold til dokumenteret brandlukning med FireFree produkterne.
Scandi Supply afholder årligt i hundredevis af kurser og gå-hjem-møder om passiv brandsikring, rundt omkring i landet. De fleste kurser er individuelt sammensat efter behov og tilpasset kursisternes konkrete behov. Kurserne er gratis. Vi kan også komme til jer.
Vi laver ikke andet end passiv brandsikring og det har vi gjort i mere end 30 år. Det har gjort os til eksperter på området og derfor besidder vi en stor viden om brandforhold og lovgivning. Vores medarbejdere er højt uddannede brandspecialister. Det er en viden, vi deler ud af til jer, der brandlukker med FireFree produkterne.
Vores medarbejdere har stor viden og høje kompetencer indenfor brand. Vi uddanner og efteruddanner vores medarbejdere både internt og ved ekstern uddannelse. Derfor besidder de en høj ekspertise inden for passiv bransikring - en ekspertise I kan gøre brug af, når I brandlukker med FireFree produkter for passiv brandsikring.
Mens vores hovedkontor er centralt placeret på Fyn, så arbejder vores brandtekniske rådgivere spredt fra hele landet. Derfor kan vi i løbet af kort tid, være til stede på byggepladser i hele landet. Vi møder op på byggepladser og i skurvogne landet over, og yder en konkret og nærværende sparring i forhold til netop jeres projekt.
Scandi Supply's FireFree produkter er gennemtestede og veldokumenterede produkter, der kan svare op imod de funktionskrav der stilles af en præ-accepteret løsning.
Vi distribuerer FireFree produkterne gennem førende grossister i hele Danmark. Langt de fleste grossister har vores produkter på lager. Det sikrer jer hurtigt og sikker dag-til-dag levering.
Scandi Supply har været på markedet i 30 år og vi har aldrig lavet andet end passiv brandsikring. Det har gjort os til eksperter på området - i kan læse om Scandi Supply's historie her.
Er du udførende entreprenør eller teknikinstallatør og har du brug for hjælp og vejledning i brugen af FireFree produkterne? Så er du altid velkommen til at kontakte en af vores brandtekniske rådgivere. Vi kan hjælpe dig godt videre - du kan altid finde den brandtekniske rådgiver i dit geografiske område her på vores kontaktside.