Hvordan skal det se ud?

Vi får altid mange gode spørgsmål, når vi kommer ud til forskellige kunder og samarbejdspartnere for at afholde kurser og seminarer. Et spørgsmål, vi blev mødt af lød sådan her:

"Hvordan skal det se ud?"

Altså, kan man med det blotte øje se, at den brandlukning man inspicerer, er udført korrekt?

Konkret affødtes spørgsmålet i forbindelse med udarbejdelse af drift, kontrol og vedligeholdes-planer (DKV-planer), dvs. oversigten over, hvordan brandsikkerheden i en bygning er udført. En DKV-plan beskriver hvilke brandtekniske installationer og forhold, der er i en bygning, og hvordan der løbende skal følges op på kontrol og service. DKV-planen er obligatorisk iht. Bygningsreglementet og er et praktisk styringsværktøj i forhold til at dokumentere, at bla. den passive brandsikring er udført korrekt og iht. vejledningerne.

Spørgsmålet er relevant

Spørgsmålet er relevantog det korte svar er "nej". Det er svært, hvis ikke helt umuligt, at SE med det blotte øje, om en brandlukning er udført korrekt. Derimod er det nødvendigt, at have et forudgående kendskab til en række faktorer. Står man foran en lukning, så skal følgende derfor besvares:

1. Hvad er kravet til lukningen?

Kravet til lukningen, vil man ofte kunne finde i brandstrategiplanen, som man derfor bør have et kendskab til.

2. Hvordan er lukningen projekteret?

Her skal man have kendskab til installationerne og de valgte løsninger. Denne information skal ligge i KS.

3. Hvordan er lukningen dokumenteret?

Mulighederne er beskrevet i vejledningerne i kap. 29 i BR18. Selve dokumentationen skal ligge i KS.


4. Hvordan er lukningen udført?

Her bliver det svært. I KS bør følgesedler samt fotodokumentation foreligge. Medmindre der er tale om en udepåliggende lukning, kan kun en destruktiv analyse klarlægge, om lukningen er lavet korrekt.

Her kommer dokumentationen ind i billedet.

Hvis der er brandlukket med FireFree lukningsprodukter, kan der i mange tilfælde være udarbejdet et brandteknisk notat fra Scandi Supply’s side. Det brandtekniske notat er altid udarbejdet målrettet det givne projekt. Det fungerer både som en praktisk vejledning, der anviser præcis hvordan den pågældende installationsgennemføring skal brandlukkes med FireFree produkterne for at opnå en dokumenteret løsning.

Det brandtekniske notat kan også vedlægges dokumentation og KS mapper. Det viser at der er styr på brandlukningerne, at forberedelserne er gjort grundigt i projekteringsfasen og at der er anvendt dokumenterede FireFree løsninger, der lever op til kravene i BR18.

Spørg os om FireFree løsningerne

Scandi Supply rådgiver i brugen af de dokumenterede FireFree løsninger, som vi leverer til byggerier i hele Danmark. Vi er ikke en kontrolinstans, men vi er altid gerne behjælpelig med gennemgang og sparring på dit byggeri. Det gælder både før, under og efter processen.

Står du med en FireFree løsning, som du har brug for hjælp til at få inspiceret, er du altid velkommen til at kontakte Scandi Supply brandtekniske rådgivere.

Vidste du?

At det er ejeren af den pågældende bygning, der har ansvaret for, at bygningen opfylder og overholder bygningsreglementets krav? En DKV-plan sikrer, at bygningens brandsikkerhed opfylder kravene i BR18 og beskytter menneskeliv og værdier. Forsikringsselskaber kan kræve dokumentation for, at bygningsejere overholder brandsikkerhedskravene og det er drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen med til at dokumentere.

Har du brug for hjælp til passiv brandsikring?

Er du udførende entreprenør eller teknikinstallatør og har du brug for hjælp og vejledning i brugen af FireFree produkterne? Så er du altid velkommen til at kontakte en af vores brandtekniske rådgivere. Vi kan hjælpe dig godt videre - du kan altid finde den brandtekniske rådgiver i dit geografiske område her på vores kontaktside.

Brandteknisk Rådgiver hos Scandi Supply Vibeke Sommer

Brandteknisk rådgiver | Sjælland

Vibeke Sommer

+45 2322 3402