CE etiketten - Den vigtige afslutning

FireFree CE etiket til dokumentation af korrekt Passiv Brandsikring af installationsgennemføringer.

Udfører du brandlukninger?

Så kender du sikkert allerede de små CE-etiketter, der placeres ved installationen når brandlukningen er færdig.

CE-etiketten fungerer som kvalitetssikring og dokumentation for, at brandlukningen er udført korrekt. Ud fra informationerne på etiketten, kan man til enhver tid finde tilbage til den udførende installatør ved senere drift- og vedligeholdelse, lige som det fremgår, hvilke materialer der er anvendt. Mærkning af lukningerne skaber desuden fleksibilitet for bygherre, hvis der efterfølgende skal gennembrydes med nye installationer.

CE-etiketten indeholder oplysninger om:

  • CE-Mærknings nummer

  • Firmanavn på udførende

  • Initialer på udførende entreprenør/installatør

  • Firmanavn på indehaveren af dokumentationen (F.eks. Scandi Supply a/s)

  • Produktnavn / system

  • Brandklassifikation (EI30, EI60, EI90 eller EI120)

  • Brandtætningsnummer (For henvisning til plantegning og lukningsliste)

  • Dato på brandlukning

Sådan udfylder du CE-etiketten

Sørg for, at den etiket du anvender, passer til de produkter du har anvendt til brandlukningen. Scandi Supply leverer 3 forskellige etiketter

  • Varenr. 92001 -Etiket til FireFree 101 brandfuge, FireFree brandplader 501 og 601 og 602

  • Varenr. 92004 - Etiket til FireFree 250 Brandmørtel, 320 brandbøsning, 625 brandbandage og 701 brandfuge.

  • Varenr. 92007 - Etiket til FireFree plugs, 2K, 101 brandfuge, 125 installationsrør og 330 flexbøsning

På etiketten markeres hvilket produkt der er anvendt samt hvilken klassifikation brandlukningen opfylder. CE-etiketten udfyldes desuden med:

  • lukningsnummeret

  • dato for udførelse

  • montørens initialer

Etiketterne leveres enten i løse styk.

CE etiket til dokumentation af brandlukninger

Fortrykte CE-etiketter med installatør logo

Scandi Supply kan være behjælpelig med fortrykte CE-etiketter, påført jeres logo og kontaktoplysninger. Hvis du ønsker etiketter fortrykt med logo, skal du henvende dig til den grossist, hvor du køber dine brandlukningsprodukter og høre nærmere. Hav logo og kontaktoplysninger klar – du modtager en korrektur til godkendelse, før vi trykker etiketterne.

Har du brug for hjælp til passiv brandsikring?

Er du udførende entreprenør eller teknikinstallatør og har du brug for hjælp og vejledning i brugen af FireFree produkterne? Så er du altid velkommen til at kontakte en af vores brandtekniske rådgivere. Vi kan hjælpe dig godt videre - du kan altid finde den brandtekniske rådgiver i dit geografiske område her på vores kontaktside.

Brandteknisk rådgiver | Jylland

Henrik Spanggaard

+45 2322 0571