Brandsikring af ventilerede facader

Brandskalsikring med FireFree Hulrumsventil brandstop fra første sekund

Den 14. juni 2017 omkom 72 mennesker i en dødsbrand i det 23 etager høje boligbyggeri Grenfell Tower, beliggende i London. I år udkom den endelige rapport om Grenfell Tower branden. Den omfattende rapport, som har været 7 år under vejs pga. sagens enorme omfang, afslørede årtiers svigt fra regering, myndigheder og byggeriets parter og beskrev inkompetence, løgne, fortielser og nøleri - alt sammen medvirkende årsager til, at det gik så galt. Rapporten slog fast at de 72 dødsfald kunne have været undgået. Det er voldsom læsning og ikke mindst beskrivelsen af britiske rådgivere og entreprenørers manglende kompetence i forhold til gældende brandlovgivning er forstemmende.

En af årsagerne til den voldsomme brandspredning fandt man i hulrummet mellem facade-panelerne og isoleringen, hvor der i forbindelse med branden opstod en skorstenseffekt. Kombineret med de brandbare materialer der var anvendt, gav hulrummet næring til branden.

Britiske myndigheder og regering får voldsom kritik for at ignorere brandfaren. Rapporten indeholder en del anbefalinger, f.eks. anbefales det at etablere et system, der minder om den danske certificeringsordning, hvor vi har stor fokus på dokumentation og kontrol af byggeri samt på brandrådgivernes kompetencer.

I Danmark blev der allerede året efter, som en direkte konsekvens af dødsbranden, indført skærpede krav til brandsikring af ventilerede facader. Der var tale om en væsentlig skærpelse af kravene om brandbeskyttelse af ventilerede hulrum i facader.

Helt præcis står der i kapitel 5 §117 at ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:

  1. Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.

  2. Der i bygninger med flere end en brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

  3. Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.

  4. Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

Teksten var en præcisering af, at kravet vedr. begrænsning af brandspredning mellem brandmæssige enheder ikke alene relaterer sig til den udvendige overflade af ydervæggen, men til alle dele af konstruktionen. Ventilerede hulrum mellem vindspærre og facadematerialer skal altså sikres mod spredning af brandspredning, præcis som ventilerede hulrum mellem undertag og tagmateriale skal.

En overset bestemmelse

Desværre er det stadig en ofte overset bestemmelse, som mange ikke har fokus på. Og det er måske ikke så mærkeligt - den er godt gemt på en enkelt side i vejledningen til kapitel 5 omhandlende etageboligbyggeri (Side 45).

Konkret betyder det, at hvis der monteres en regnskærm uden på en ydervæk, så skal der monteres brandstop i hulrummet ved alle brandsektionsafgrænsninger. Dette brandstop skal tillige tage forhold som fugt og ventilation i betragtning. Brandsikring af ventilerede facader er således ikke blot en god idé, det er et lovkrav.

FireFree® Brandstop Hulrumsventil løser opgaven

FireFree® Brandstop Hulrumsventil er en såkaldt passiv ventil, der ikke indeholder bevægelige dele eller branddetektorer.

Nettet er gnist- og flammestoppende og sikrer derved, at ilden ikke kan sprede sig til den ueksponerede side af hulrummet. Det sker ved, at det patenterede grafitmateriale ekspanderer og lukker sprækken til hulrummet.

  • Med FireFree® Brandstop Hulrumsventil kan man således opdele hulrummet bag beklædningen med brandstop, der hindrer brandspredning.

  • FireFree® FB Hulrumsventilen er designet til god luftventilationen og sikrer dermed, at der er tilstrækkelig ventilation af hulrummet.

  • FireFree® Brandstop Hulrumsventil er dokumenteret til EI30, EI60 og EI90.

Med bygningsreglementets stramning af kravene for brandsikring af hulrum i facadebeklædninger, vil fremtidens byggerier være mere sikre.

Med FireFree® Brandstop Hulrumsventil kan man brandsikre hulrum, ved at opdele flader og facaden i sektioner. Det har den virkning, at brandudviklingen reduceres væsentligt. Man undgår derved at en brand spreder sig fra facader til tag eller fra etage til etage. FireFree® Brandstop Hulrumsventil hindrer og sinker brandspredningen, og giver tid til, at bygningen kan evakueres og at brandbekæmpelsesarbejdet kan påbegyndes.

En gnist og flammestoppende ventil

FireFree® Brandstop Hulrumsventil består af et rustfrit og syrefast, gnist- og flammestoppende net, der leveres i længder af 1,13 meter og i dybder på hhv. 23, 28 og 36 mm.

Den patenterede ventil er produceret med en kerne af grafitmateriale, der ekspanderer ved påvirkning af ild. Det ekspanderende materiale lukker og tætner hulrummet, hvorved brandspredning hindres og forsinkes.

Ingen bevægelige dele – ingen vedligeholdelse

Da FB Hulrumsventil er en passiv udluftningsventil, der ikke indeholder bevægelige dele eller branddetektorer, er ventilerne fuldstændig vedligeholdelsesfrie. Samtidigt sikrer de tilstrækkelig ventilation af hulrummet bag facadeklædning. FireFree® taber ikke sin brandmodstandsevne over tid.

Let at montere

FireFree® Brandstop Hulrumsventil er let og hurtig at montere og passer bag alle typer facadebeklædning - både træ, grafit, fibercement og stål. FB Hulrumsventiler kan både anvendes bag facadebeklædninger og i loft- og tagkonstruktioner.

Fordele

  • hindrer spredning af røg- og ild i hulrum

  • kræver ingen vedligeholdelse

  • montagen er hurtig og nem - ingen behov for for specialværktøj.

  • beskytter mod insekter, mus og rotter

Scandi Supply er Dansk Eneforhandler af FireFree® Brandstop Hulrumsventil. Vi tilbyder lige nu seminarer om brandsikring af ventilerede facader. Vi kommer gerne ud til dig som arkitekt/ingeniør og fortæller om reglerne og mulighederne.

Står du med et konkret projekt og er i tvivl om brandsikringen af facaden, så står vi naturligvis også til disposition her.