Tjek øverste etage

Det er ikke altid, at ejer- eller boligforeninger er klar over, at de bærer ansvaret for, at bygningen er brandsikret korrekt.

Hvis der opstår en brand i en ejendom, kan der ske flammespredning fra lejlighed til lejlighed via hulrum, installationsgennemføringer, skakte eller via åbne loftsrum og tagkonstruktioner.

Passiv Brandsikring er en vigtig del af den sikring.

Men hvad skal I checke?

Størrelsen og ejendommens alder har ofte betydning for, hvor stor risikoen for brandspredning vil være. Typiske svigt i ældre bygningers passive brandsikring kan være:

  • Ingen sammenbygning mellem brandsektionsvægge og tagdækning

  • Store og sammenhængende tagrum, uden brandsektionering

  • Manglende brandlukninger omkring installationsgennemføringer

1. Tjek, at tagrummet er delt op i mindre sektioner

Med FireFree® Brandkamserstatning er det muligt at opdele tagrummet i brandsektioner. For brandmæssig opdeling af tagrum i etageboligbyggeri, imødekommer Eksempelsamlingen bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav ved at opdele taget som følger:

  • Bygningen skal opdeles, så en tagbrand ikke kan sprede sig til et område der er større end 600 m².

  • Trapperum skal indrettes i egne brandsektioner, så hvor trapperummet er bygget sammen med taget, skal de være brandmæssigt adskilte fra den øvrige del af taget.

Læs mere om FireFree® Brandkamserstatning her.

2. Tjek, at der ikke er huller eller revner i vægge og gulv

Når håndværkere laver huller i vægge og gulve til f.eks. vandrør, elkabler eller ventilationskanaler, kan en brand lettere komme igennem. Derfor er det vigtigt, at hullerne omkring kabler og rør mv. er blevet lukket korrekt med ikke-brandbart materiale.

Hver eneste gang, en installation bryder en brandadskillende bygningsdel, skal hullet omkring installationen brandlukkes iht. bygningsreglementet, således at den kan dokumenteres til minimum samme tid som den brandadskillende bygningsdel.

Læs mere om brandlukning med FireFree® brandlukningsprodukterne her.

3. Tjek, at døre og lemme lukker korrekt og slutter tæt

Det har stor betydning for, om en brand kan sprede sig, hvis en branddør ikke lukker helt i, eller hvis en loftslem ikke slutter tæt. Derfor er det vigtigt, at alle døre og lemme fra trappeopgange og i væggene i tagrummet lukker korrekt og slutter helt tæt. Man bør i den forbindelse også tjekke eventuelle dørpumper og selvlukkemekanismer.

4. Tjek, om taget er blevet renoveret

Når et tag renoveres, anvendes ofte en regntæt dug, som placeres under teglstenene. Dugen er letantændelig, og man bør derfor sikre sig, at dugen ikke er ført ned i tagrenden og kan antændes udefra, at brandvæggene i loftsrummet ikke er blevet fjernet eller beskadiget i forbindelse med renoveringen, at de slutter helt tæt mod den øverste del af tagdækningen og endelig, at adskillelsen ned mod lejlighederne i tagetagen er brandsikret.

5. Tjek, at tagrummet bliver vedligeholdt

Ligesom resten af bygningen skal tagrummet løbende vedligeholdes, for at man kan være sikker på, at brandsikkerheden er i orden. Derfor bør tagrummet efterses en gang om året, ligesom det bør indgå i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan. Tagrummets anvendelse har også betydning for brandsikkerheden. Tagrummet bør kun anvendes til det, der er aftalt i foreningen. Undgå at bruge det som opholdsrum, til opbevaring af brandfarlige væsker, og tjek, at der ikke er ulovlige elinstallationer.

I Bygningsreglementet 2018 er kravene til brandsikring af hulrummene i ventilerede facader og tagkonstruktioner skærpet. Hvis en brand når til taget, eller opstår i taget, vil den kunne sprede sig i tagrum og i hulrum i tagkonstruktionen. Derfor bør taget opdeles brandmæssigt.

Mange tage i ældre ejendomme er ikke opdelt brandmæssigt, fordi der på opførelsestidspunktet ikke var fokus på risiko for brandspredning. Årsagen kan også være fejl og mangler i brandsikringen ved senere renoveringsarbejde i taget. I forbindelse med en renovering af taget, bør taget altid opdeles brandmæssigt, så konsekvensen af en brand, der når taget, reduceres.

Uden brandklassificerede brandstopprodukter kan en brand i ventilerede hulrum nemlig udvikle sig hurtigt og sprede sig med en hastighed af 2-8 lbm pr. minut. Usynlig brandspredning i hulrum er vanskelig at lokalisere og bekæmpe. Ilden spreder sig let fra brandsektion til brandsektion.

Læs mere om brandlukning af hulrum med FireFree® Hulrumsventiler her.