EasyFix - nemt at arbejde med

Montering af FireFree Easyfix

Det ligner modellervoks og det er nemt at arbejde med. FireFree® Easyfix kan, trods det fredsommelige udseende, redde både liv og værdier.

FireFree® EasyFix er en let anvendelig og brandgodkendt fugemasse, leveret i æske med afskårne strimler klar til brug. FireFree® EasyFix monteres og tilpasses let med fingrene, og kræver ingen værktøjer. Massen kan genanvendes, da den ikke hærder op.

FireFree® EasyFix bruges til tætning af installationsgennemføringer med små fuger, hvor konventionel brandmastik ikke kan anvendes. Materialet kan anvendes hvor der
er mindst 30 mm mellem de enkelte gennemføringer.

FireFree® EasyFix monteres/trykkes i en trekantsfuge omkring installationerne således, at hullet er helt lukket og brandmodstandsevnen etableret. Herved hindres spredning af røg og flammer i tilfælde af brand.

  • Overflademonteret løsning

  • Hurtig og let montering

  • Både til dæk og væg

  • Brandstoppende

  • Lydisolerende

  • Op til EI120


Man overser let kravet om at brandlukke, når man laver gennembrydning til nye installationer i f.eks. renoveringer.

Hvis den udførende har en æske Firefree® Easyfix liggende i værktøjskassen, er det nemt at knække det stykke EasyFix® af og gemme resten til andre brandlukninger. FireFree® EasyFix kan formes med fingrene og lægges rundt om røret eller kablet. FireFree® Easyfix bevarer sin viskositet og tørrer ikke ud over tid. Restprodukter kan anvendes senere, blot det bevares ved stuetemperatur.

Firefree® Easyfix kan let bearbejdes og kræver ikke handsker eller anden beskyttelse. Det giver en let løsning på mindre opgaver med brandlukning.

Firefree® Easyfix er lanceret som et led i Scandi Supplys bestræbelser på altid at have en dokumenteret løsning ved hånden.