Begreber og udtryk vedrørende brandforhold

ABA

Automatisk brandalarm

ABA-anlæg

Anlæg, der indeholder ABA-central og detektorer, som ved detektering af røg-, varme- eller flammeudvikling automatisk tilkalder redningsberedskabet, samt eventuelt alarmtryk, der ved manuel aktivering tilkalder redningsberedskabet. Brandtekniske installationer kan kobles til et ABA- anlæg, og ABA-anlægget vil derved være det styrende anlæg for de til- koblede anlæg.

ABA-central

Betjeningspanel for bygningens ABA-anlæg. Panelet kan betjenes af red- ningsberedskabet og indeholder bygningens orienteringsplaner. En ABA- central dækker betegnelsen for centralen for alarmoverførelsen til redningsberedskabet, også selvom der ikke er installeret et decideret ABA- anlæg i bygningen, f.eks. i bygninger, hvor der er installeret sprinkleranlæg, men ikke et ABA-anlæg. Her betegnes alarmoverførselsenheden også som ABA-centralen, som i dette tilfælde ofte vil være placeret i sprinklercentralen.

ABDL

Automatisk branddørlukning

ABDL-anlæg

Anlæg, der fastholder en selvlukkende branddør (port, lem el.lign.) i åben position, og som automatisk sikrer lukning heraf ved detektering af brand.

ABV

Automatisk brandventilation

ABV-anlæg

Anlæg til brandventilation af rum eller bygningsafsnit, der har til formål at fjerne røg og varme. Anlægget aktiveres automatisk ved detektering af brand.

Acceptkriterie *

Kriterie, der angiver, hvornår et krav anses for opfyldt.

I forhold til brand er det tilfældet, når der kan påvises et acceptabelt sikkerhedsniveau ved dokumentation af brandforhold.

Ved brandteknisk dimensionering benyttes acceptkriterier i form af tærskelværdier for f.eks. varmestråling, temperatur og røglagshøjde som mål for, hvad personer højst må udsættes for under evakuering, for at det kan antages, at der ikke optræder kritiske forhold.

Begrebet benyttes desuden ved f.eks. beregningsmæssig dokumentation af brandmodstandsevnen af en brandmæssig adskillelse, hvor der blandt andet vil være et acceptkriterie for, hvor varm bygningsdelen må blive på den ikke-eksponerede side.

Acceptkriterier kan også være mere overordnede. For eksempel ved komparative analyser, hvor acceptkriteriet for analysebyggeriet typisk vil være sikkerhedsniveauet ved referencebyggeriet (den præ-accepterede løsning).

Adgangsdøre for redningsberedskabet

Døre til rum, trapperum, brandsektion eller bygningsafsnit, som i tilfælde af brand anvendes af redningsberedskabet. Adgangsdøre er ofte de døre, som er udlagt som flugtvejsdøre til terræn i det fri.

ADK

Automatisk dørkontrol

ADK-system

System til aflåsning af døre mv., hvor der anvendes adgangskort eller kode til at låse op, fremfor en lås med nøgle.

Aerodynamisk frit areal (Aa)

Areal, hvor luften frit kan strømme gennem en åbning. Defineres som Cv-faktoren multipliceret med det geometriske åbningsareal.

Afskærmet luftsluse (varm luftsluse)

Luftsluse med oplukkelige felter mod det fri, som åbner automatisk ved branddetektering, og er udformet, så der sikres samme effektivitet som ved en traditionel luftsluse.

Afvigelse *

Manglende opfyldelse af et eller flere definerede krav, principper, bestemte forudsætninger eller lignende.

AGA

Automatisk gasalarmanlæg

AGA-anlæg

Anlæg, der detekterer tilstedeværelsen af eksplosionsfarlige gasser og aktiverer egnede beskyttelsesforanstaltninger, som brand- og eksplosionssikringstiltag, nedlukning af elforsyning, forcering af ventilation, varsling af personer eller alarmering af redningsberedskabet, hvis anlægget er koblet til en ABA-central.

Air-release

Anvendes i ATA-anlæg til trykaflastning fra rum med dør til det tryksatte område. Trykaflastning kan udføres enten som åbninger til det fri eller til skakt med vind-uafhængige åbninger samt som mekanisk ventilation.

Akkrediteret funktionsafprøvning og kontrol *

Funktionsafprøvning og kontrol af brandsikringsanlæg udført af et akkre-diteret inspektionsorgan med det formål at kontrollere, om anlægget el- ler installationen opfylder kravene.

Akkrediteret inspektionsorgan *

Virksomhed, der er akkrediteret til inspektion af brandtekniske installationer i overensstemmelse med ”DS/EN ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer af inspektionsorganer”.

Aktiveringstemperatur

Temperatur, ved hvilken det temperaturfølsomme element i et sprinklerhoved eller i en termodetektor aktiveres.

Aktiveringstryk

Tryk til manuel aktivering eller afbrydelse af et aktivt brandsikringstiltag.

Altangang *

Udvendig gangforbindelse over terræn, som til enhver tid er helt åben til det fri i afgrænsningens eller fladens fulde bredde over rækværket. Al- tangange udgør flugtvej fra en række brandmæssige enheder, f.eks. lejligheder i etageboligbyggeri, og fører til mindst én flugtvejstrappe eller udgang til terræn i det fri. En altangang fungerer typisk også som ad- gangsvej til de brandmæssige enheder, som den udgør flugtvej fra, og betragtes også som en primær indtrængningsvej for redningsberedska- bet.

Analysebyggeri

Det konkrete byggeri, der påtænkes opført, beskrevet ved de valgte brandsikringsløsninger, der indebærer en eller flere fravigelser i forhold til de præ-accepterede løsninger. Ved en komparativ analyse sammen- lignes sikkerhedsniveauet for analysebyggeriet med et sammenligneligt referencebyggeri, der dokumenteres ved de præ-accepterede løsninger.

Anneks

Mindre bygning, der benyttes til dag- og natophold, og som opføres i forbindelse med en større primær bygning, f.eks. et sommerhus eller en-familiehus. Annekset skal overholde samme krav som den primære bygning.

Anvendelseskategori

Kategori med et nummer fra 1 – 6, der fastlægges på baggrund af en bygnings eller et bygningsafsnits primære anvendelse baseret på, om bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser, om personerne i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, om personerne i bygningsafsnit- tet har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed samt på antallet af personer pr. brandmæssig enhed.

Anvendelseskategorien lægges blandt andet til grund ved indplacering af et byggeri eller bygningsafsnit i risikoklasse.

Arrangementsplan

Situationsplan eller pladstegning af et udendørsarrangement, som giver overblik over det område, som arrangementet omfatter.

ARS

Automatisk rumslukning

ARS-anlæg

Anlæg, der installeres i rum eller afgrænsede voluminer (skakte, maskiner m.m.) med det formål at slukke en brand tidligt i et brandforløb. Til slukning anvendes ofte en inertgas, der virker slukkende ved fortrængning af den iltholdige luft i rummet.

ASA

Automatisk skumslukning

ASA-anlæg

Automatisk slukningsanlæg, der virker ved at fylde rummet helt eller delvis op med letskum. Benyttes hovedsageligt i den kemiske industri.

Aspirationsanlæg

ABA-anlæg, der er opbygget med aspirationsdetektorer. En aspirations- detektor er et apparat med et detektorkammer, hvori der er indbygget en eller flere detektorer, og hvorigennem der via et rørsystem suges en luftstrøm fra det overvågede område eller rum.

ATA

Automatisk tryksætning

ATA-anlæg

Brandteknisk installation eller anlæg, der skaber overtryk eller undertryk i et område, og derved holder røgen væk fra området (overtryk) henholdsvis beskytter et tilstødende område mod røgindtrængning (undertryk).

Tryksætningsanlæg benyttes til at sikre mod kritiske forhold i flugtveje, så evakuering kan ske på sikker vis - hovedsageligt i trapperum. Dernæst skal anlægget skabe forsvarlig mulighed for redningsberedskabets indsats via tilnærmelsesvis røgfrie trapperum og elevatorer.

Tryksætning dækker normalt overtrykssætning af trapperum el.lign., men kan også dække over undertrykssætning af forrum el.lign.

AVA

Automatisk varsling

AVA-anlæg

Varslingsanlæg, der aktiveres automatisk af et ABA- eller AVS-anlæg.

Avlsbygning *

Staldbygning for jordbrugserhvervet. Avlsbygninger dækker også over bygninger, eksempelvis malkecentre, hvor der i kortere perioder er ophold af mange dyr.

Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvilke dyr, der kan opstaldes.

AVS

Automatisk vandsprinkler

AVS-anlæg

Anlæg, der kontrollerer, dæmper eller slukker en brand ved brug af vand som slukningsmiddel. Et sprinkleranlæg består af vandforsyning, alarmventiler og rørsystem med sprinklere. Sprinklere er armaturer, der ved hjælp af spredeplader fordeler den dimensionerede vandtilstrømning på en forudbestemt måde over et bestemt areal.

Sprinklere aktiveres oftest ved, at en væskefyldt glasbulb eller smelteled, som er placeret så den blokerer for vandtilstrømningen, opvarmes af branden og brydes ved en given temperatur. Sprinklere kan også være uden glasbulb eller smelteled, og vil da blive aktiveret ved ABA-detektering af røg eller flammer.

BBV

Brandteknisk begrundet vurdering

Beklædning *

Et tæt lag i en bygningskonstruktion, typisk det yderste, som beskytter bagvedliggende materialer mod brandpåvirkning i et bestemt tidsrum. Det er eksempelvis den yderste del af en væg, den nederste del af en etageadskillelse eller undersiden af en tagkonstruktion, f.eks. en gipspladebeklædning.

Belægningsplan

Plan, der anvendes i visse lagerbygninger og angiver lager- og ladeområder, friarealer, flugtveje, flugtvejspassager, flugtvejsbelysning, aktiveringstryk, håndslukningsudstyr og evt. personbelastning.

Benyttes desuden ved midlertidig overnatning med angivelse af gang- passager og områder for sovepladser, opmagasinering af bagage og inventaropstilling i soverum for flere end 50 personer.

Beregningscelle

Den enkelte celle i et beregningsnet benyttet ved en CFD-simulering. På baggrund af teori for strømningsdynamik og massebevarelse beregnes i hver celle værdier for samtlige parametre, der benyttes ved simuleringen, og som gennem simuleringen udveksles med naboberegningscellerne.

Beregningsdomæne

Det overordnede net i en model ved CFD-simulering, som indeholder samtlige beregningsnet og dækker hele modellen.

Beregningsnet

Delmængde af beregningsdomænet i en model ved CFD-simulering, hvor beregningscellernes størrelse er ens.

Beregningsprogram *

Computerprogram, der anvendes til at udføre brandtekniske beregninger, f.eks. 2-zone modeller, CFD-programmer eller evakueringssimuleringsprogrammer.

Betjeningspanel

Panel til betjening af brandtekniske installationer. Kan være integreret i et kontrolpanel.

Bevægelsestid

Det samlede tidsrum i en evakueringssituation fra det tidspunkt, hvor personer er begyndt at bevæge sig, til de er i sikkerhed.
Ved evakueringsberegninger er bevægelsestiden den tid, det tager for personer at tilbagelægge afstanden til terræn i det fri eller til et sikkert sted inkl. eventuel køtid ved udgange og flaskehalse i flugtvejssystemet.
Bevægelsestiden er summen af gangtid og køtid.

Blitz

Visuelt signal udført som blink eller roterende lys, der anvendes til f.eks.:
 Anvisning for redningsberedskabet til adgangsdør til ABA-central, sprinklercentral, nøgleboks og lignende.
 Supplerende varslingssignal i bygningsafsnit eller rum med særlig anvendelse, f.eks. for personer med hørenedsættelse eller områder med høj baggrundsstøj.
 Indikering af aktiveret brandslukningsanlæg, f.eks. rumsluknings-anlæg.

Boenhed

Afgrænset del af bygning bestående af et eller flere værelser/rum, f.eks. på hoteller og plejehjem, hvor mindst et af rummene er indrettet med sovepladser.

Boligenhed *

Bygning, eller afgrænset del af bygning, henført til anvendelseskategori 4, hvor der bor én familie eller relaterede personer, f.eks. bofællesskab, generationsfællesskab og lignende.

Bomnøgle

Se Redningsberedskabets systemnøgle

BR18

Bygningsreglement 2018

Brand

At noget brænder utilsigtet med skadelige virkninger.

Brandadskillende bygningsdel

Se Brandmæssig adskillelse

Brandbelastning

Den samlede energimængde i MJ/m² gulvareal, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale.
Der skelnes mellem tre typer af brandbelastning: Variabel brandbelast-ning, permanent brandbelastning og samlet brandbelastning.
Den variable brandbelastning består af inventar og oplag og benyttes ge-nerelt i bygningsreglementet og dets vejledninger ved fastlæggelse af brandbelastningen. Den opdeles i følgende grupper:
 Ultra lav brandbelastning: Højst 50 MJ/m²
 Meget lav brandbelastning: Fra 50 MJ/m² og højst 250 MJ/m²
 Lav brandbelastning: Fra 250 MJ/m² og højst 800 MJ/m²
 Stor brandbelastning: Fra 800 MJ/m² og højst 1.600 MJ/m²
 Meget stor brandbelastning: Større end 1.600 MJ/m²
Den permanente brandbelastning består af bygningens brændbare konstruktioner, overflader og faste materialer.
Den samlede brandbelastning er summen af den variable og den permanente brandbelastning og benyttes ved beregning af konstruktioners brandmodstandsevne.

Brandbeskyttelsesevne

Evnen til at beskytte bagvedliggende materialer i en bygningsdel eller forhindre kritisk opvarmning af en bagvedliggende bygningsdel.
Eksempler på bygningsdele, med krav til brandbeskyttelsesevne, er beklædninger og brandbeskyttelsessystemer.

Brandbeskyttelsessystem

Brandprøvet og klassificeret system bestående af materialer af mindst klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] inkl. ophængningssystem til brandbeskyttelse af bagvedliggende bygningsdele i et angivet tidsrum.

Brandcelle

Et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves til evakuering og redningsberedskabets redningsindsats i tilstødende brandceller.

Brandcelleadskillelse

Bygningsdel, f.eks. væg, etageadskillelse eller dør, som indgår ved etablering af en brandcelle.

Brandcentral

Rum i selvstændig brandsektion, hvorfra brandtekniske installationer betjenes og eventuelt overvåges. Brandcentralen kan benyttes som redningsberedskabets kommandopost i tilknytning til indsatslederkøretøjet.

Brandeksponeret overflade

Overflade, der kan udsættes for brandpåvirkning, og som ikke er beskyttet af beklædning eller andre bygningsdele mod brandpåvirkning.

Brandhane

Vandforsyningssted koblet på vandledningsnet, som medvirker til sikring af tilstrækkelig vandforsyning til redningsberedskabets indsats ved brandslukning.

Brandklasse

Klasse med et nummer fra 1-4 til indplacering af et byggeri eller et eller flere bygningsafsnit. Klassen fastlægges blandt andet på baggrund af risikoklasse og den valgte metode for dokumentation af brandsikkerhed.

Brandmandselevator

Særligt sikret elevator til brug for redningsberedskabet ved indsats.

Brandmandspanel

Panel til brug for redningsberedskabet i forbindelse med indsats i større bygninger med ABA- eller AVS-anlæg. Panelet giver redningsberedskabet overblik over aktiverede anlæg samt mulighed for aktivering af andre anlæg, som f.eks. eller zonevarsling, røgudluftning, brandventilation og lignende.
Brandmandspaneler udføres også i form af digitale skærme.

Brandmatrix

Se Funktionsmatrix

Brandmodstandsevne

Det tidsrum, hvor en bygningsdel under brandpåvirkning kan opretholde sin ydeevne i form af f.eks. bæreevne eller adskillende funktion.

Brandmæssig adskillelse

Bygningsdel, f.eks. væg eller etageadskillelse med brandklassificerede egenskaber, som indgår ved etablering af en brandsektion eller ved røgopdeling af en flugtvejsgang, samt brandvæg til sikring mod brand-smitte ved matrikelskel.

Brandmæssig enhed

Brandsektion eller Brandcelle

Brandmæssigt fritliggende

Bygningsafsnit er brandmæssigt fritliggende, når afstande til naboskel, i relation til ydervægs- og tagbeklædning, overholder den mindste afstand beskrevet i de præ-accepterede løsninger.
To bygningsafsnit betragtes som brandmæssigt fritliggende, hvis afstanden mellem de to bygningsafsnit svarer til mindst summen af hver enkelt bygningsafsnits afstandskrav til naboskel.
Begrebet benyttes kun for afstandskrav. Hvis bygningsafsnit adskilles vertikalt brandmæssigt i stedet for at holde afstand, er bygningsafsnittene brandmæssigt adskilt, men ikke brandmæssigt fritliggende.

Brandplan

Tegning, der viser bygningens brandmæssige disponering og brandsik-ringstiltag.

Brandprøvning

Test eller forsøg, der benyttes til at dokumentere en byggevares brand-tekniske egenskaber, og kan føre til en klassifikation iht. det europæiske system for brandprøvning og klassifikation. Det kan f.eks. være med hensyn til reaktion på brand eller brandmodstandsevne.
Brandprøvning kan også benyttes til at dokumentere en konkret brandteknisk løsning i et forsøg, der repræsenterer den løsning, der påtænkes udført i bygningen.

Brandredningsareal

Areal til opstilling af redningsberedskabets stiger i forbindelse med redning fra eksempelvis redningsåbninger, altaner, altangange eller for adgang til tagflader.

Brandscenarie

Beskrivelse af en brands placering, opståen, omfang og udvikling i en bygning.

Brandsektion

En brandmæssigt fritliggende bygning eller et afgrænset område af en bygning, som er udført med brandsektionsadskillelser mod andre rum og bygninger. En brandsektion består af en eller flere brandceller.

Brandsektionsadskillelse

En væg eller etageadskillelse, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

Brandsikringsanlæg

Fællesbetegnelse for aktive anlæg til brandsikring, f.eks. ABA-, ABDL- og AVS-anlæg.

Brandsikringsløsning

Løsning, der er valgt til at opfylde bygningsreglementets krav til brand-sikring og indgår som dokumentation i brandstrategien. En brandsikringsløsning kan bestå af et eller flere brandsikringstiltag. Dokumentation for løsningerne kan være anvendelse af de præ-accepterede løsninger i deres helhed, dokumentation ved eftervisning eller en kombination heraf.

Brandsikringstiltag

Et konkret tiltag, der har til formål at tilvejebringe det krævede sikkerhedsniveau med hensyn til brand ved at:
 Hindre eller begrænse risikoen for at en brand opstår
 Hindre eller begrænse brandudvikling
 Hindre eller begrænse brandspredning
 Sikre mod personskader
 Fremme slukningsindsatsen
Et tiltag kan eksempelvis være et brandsikringsanlæg, brandsluknings-materiel, flugtvejs- og redningsforhold, afstandsforhold, bærende bygningsdele, brandmæssige adskillelser eller driftsmæssige forhold.

Brandslukningsmateriel

Fællesbetegnelse for håndslukningsudstyr, slangevinder og andet manuelt slukningsudstyr, der benyttes ved en indledende slukning.

Brandstop

Passivt system, der indbygges i bygningskonstruktioner for at hindre en brand i at sprede sig inde i konstruktionen via hulrum.

Brandstrategi

Samlet forståelse for brandsikring i en bygning.

Brandstrategirapport

En samlet beskrivelse af, hvordan brandkrav tilgodeses for et konkret byggeri.
Brandstrategirapporten samler og sammenfatter oplysninger fra øvrige brandtekniske dokumenter og bør indeholde en fortegnelse over alle brandtekniske dokumenter, så der gennem brandstrategirapporten gives en samlet forståelse for brandsikringen i bygningen.

Brandteknisk begrundet vurdering

Metode til dokumentation af brandsikkerhed, der redegør for, at den valgte brandtekniske løsning mindst giver samme sikkerhedsniveau som en specifik løsning i ”Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand”. Herigennem eftervises, at sikkerhedsniveauet i BR18 er opfyldt.

Brandteknisk dimensionering

Metode til eftervisning af en bygnings eller en bygningsdels brandsikkerhedsniveau, hvor konsekvenserne af en brand bestemmes og holdes op imod de opstillede acceptkriterier.

Brandteknisk dokumentation (dokumentation af brandforhold)

Betegnelse for den dokumentation, som leveres til kommunalbestyrelsen på en byggesag og påviser, at de brandtekniske tiltag er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed. Indhold og omfang af dokumentationen afhænger bl.a. af typen af byggeri og den brandklasse, byggeriet er indplaceret i.

Brandteknisk installation

Brandsikringstiltag, der installeres og benyttes til at opnå et tilfredsstillende personsikkerhedsniveau eller forsvarlige indsatsmuligheder i en bygning.

Brandtæppe

Håndslukningsudstyr, som benyttes til bekæmpelse af brand ved kvælning i et afgrænset område.

Brandvej

Fællesbetegnelse for redningsberedskabets tilkørselsvej, vendeplads, brandredningsareal og udstigningsareal.

Brandventilation

Funktion, som har til formål at aflaste en bygning for røg og varme røggasser for at sikre mod kritiske forhold for personer, sikre redningsberedskabets indsats eller sikre bygningens konstruktioner.
Brandventilation kan være enten termisk eller mekanisk.
Termisk brandventilation: Fungerer ved brandventilationsåbninger placeret øverst i rummet, hvor varme røggasser pga. termisk opdrift ledes ud af rummet. Termisk brandventilation benævnes også naturlig brand-ventilation.
Mekanisk brandventilation: Varme og røg bortventileres ved hjælp af mekaniske ventilatorer.
For begge principper tilføres erstatningsluft.

Brandventilation af elevatorskakt

Mekanisk eller termisk (naturlig) ventilering af en elevatorskakt, der sikrer mod røgspredning mellem brandsektioner på de etager, som elevatoren betjener.

Brandventilationsåbning

Åbning beregnet til brandventilation, f.eks. som en del af et ABV-anlæg. Åbningen udføres typisk som enten vindue, lem, spjæld eller som en permanent åbning til det fri placeret øverst i rummets ydervæg eller tag-flade.

Brandvæg

Væg i eller mod naboskel, der er udformet, så en brand ikke spredes til anden grund.

Butik *

Salgslokale med tilhørende lagerrum, gangareal, personale- og kundefaciliteter og lignende.

Byggeri *

Begreb, der dækker både processen ved at bygge samt det overordnede fysiske begreb for en eller flere bygninger. Anvendes også som betegnelse for det samlede byggearbejde eller andre forandringer, der er om-fattet af en byggesag.

Bygningsafsnit *

Bygning, eller del af en bygning, hvori de tilstedeværende brandmæssige risikoforhold angivet ved anvendelseskategori(er) og risikoklasse er sammenlignelige. Et bygningsafsnit skal henføres til én eller flere anvendel-seskategorier, men kun én risikoklasse.
Et bygningsafsnit kan bestå af ét eller flere rum, og til et bygningsafsnit hører også understøttende funktioner som for eksempel gange, køkken, depotrum, teknikrum, toiletrum, baderum eller lignende, som har direkte tilknytning til bygningsafsnittets funktion.
Et bygningsafsnit kan indrettes som én eller flere brandsektioner, og skal have adgang til tilknyttede flugtveje.

Bygningsdel *

En del af en bygning som i sig selv eller i kombination med andre lig-nende dele opfylder en karakteristisk funktion.
En bygningsdel kan være bærende, f.eks. bjælke, søjle eller dæk, eller ikke-bærende, f.eks. vindue, dør eller facade. I begge tilfælde kan bygningsdelen tillige have en adskillende funktion, f.eks. en væg.

Bærbar stige

Redningsberedskabets håndstige, der kan fremføres manuelt.

Carport

Overdækning, der er åben til én eller flere sider, og benyttes til parkering af motorkøretøjer eller opbevaring af redskaber.

Certificeret brandrådgiver

Brandrådgiver, der i henhold til ”Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet”, er certificeret til at dokumentere og kontrollere overholdelse af krav til brandforhold i kapitel 5 i bygningsreglementet for byggeri i brandklasse 2-4.
Afhængig af kvalifikationer og kompetencer kan brandrådgivere certifice-res til brandklasse 2, brandklasse 3/4 og til at udføre tredjepartskontrol.

CFD

Computational fluid dynamics

CFD-simulering

Beregning udført ved CFD-computerprogrammer. CFD-simulering kan bl.a. benyttes til at udføre brandsimuleringer i et 3-dimensionelt beregningsdomæne, hvor strømninger af røg og varme gennem domænet ved et modelleret brandforløb beregnes som funktion af tiden. Derved kan konsekvenserne af et brandscenarie beregnes og tid til kritiske forhold fastlægges i forhold til de opstillede acceptkriterier.

Cv-faktor

Forholdet mellem en åbnings aerodynamiske frie areal Aa og det geometriske åbningsareal Ag (Cv=Aa/Ag).

Daginstitution *

Vuggestue, børnehave, dagcenter for ældre, institution for personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser samt andre institutioner med lignende formål, hvor der ikke er natophold.

Daginstitutionsafsnit

Et eller flere opholdsrum, der benyttes til daginstitution, med tilhørende flugtveje og understøttende funktioner i form af køkken, toilet, depotrum, teknikrum eller lignende.

Dagophold *

Anvendelse som medfører, at der ikke er sovende personer i bygningen. Bygninger, der anvendes af vågne personer om natten, betragtes også som bygninger til dagophold.

Detekteringstid

Den tid der går fra branden starter, til den automatisk er detekteret af detektorer eller sprinklere i det berørte område, eller til brandkende-tegn erkendes af tilstedeværende personer, som kan igangsætte varslingsanlæg eller foretage anråb.

Detektor

Komponent, der reagerer på forskellige brandkendetegn, som f.eks. røg, varme eller flammer, i det område, som detektoren overvåger.

Deterministisk analyse *

Analysemetode, som baseres på beregningsmæssig eftervisning af brandsikkerhedsniveauet for udvalgte scenarier i forhold til de opstillede acceptkriterier. Deterministiske analyser er konsekvensfokuserede og inddrager normalt ikke sandsynligheden for de beregnede scenarier.

Diskontinuerlig evakuering

Evakuering, hvor personer i en eller flere brandmæssige enheder ikke nødvendigvis påbegynder evakuering samtidig.

DKV

Drift, kontrol og vedligehold

DKV-plan

Dokument, der beskriver de drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesmæssige aspekter for et byggeri. Formålet med DKV-planen er at systematisere og tydeliggøre forudsætninger og brandkrav til drift af en bygning for at kunne opretholde det godkendte sikkerhedsniveau i hele bygningens le-vetid.

Drejestige

Se Kørbar stige

Driftsansvarlig person *

Person, der er ansvarlig for drift, kontrol og vedligeholdelse af de brandmæssige forhold i og ved en bygning.

Driftsbygning *

Bygning eller bygningsafsnit, der opføres og anvendes i forbindelse med jordbrugets erhverv, eksempelvis:
 Maskinhal
 Værkstedsbygning
 Lagerbygning til afgrøder og halmoplag
 Foderlade
 Ridehus til stutterier
 Ægpakkeri i direkte tilknytning til produktionen.

Driftsjournal

Fysisk eller digital journal, der skal udfyldes i forbindelse med brug af et forsamlingslokale/afsnit, forsamlingstelt eller butik, samt for midlertidig overnatning. Journalen foreskriver kontrol af en række brandtekniske aspekter og skal sikre, at de brandmæssige forhold er kontrolleret og fundet i orden, inden lokaliteterne tages i brug.

Durchsicht

Lodret lysning midt i en trappe, der består af flere løb.

Eftervisning *

Dokumentation for at et design eller en løsning opfylder bygningsreglementets krav til brandsikkerhed, når de præ-accepterede løsninger fraviges. F.eks. ved brandteknisk dimensionering, komparativ analyse eller prøvning.

Egenkontrol *

Kontrol udført af den samme person, som har udarbejdet dokumentationen eller udført brandsikringstiltaget.

El-sikkerhedsattest

Attest udstedt i overensstemmelse med Erhvervsministeriets ”Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler”.

Enfamiliehus

Bygning indrettet til beboelse med én boligenhed.

Erstatningsluft

Luft, som tilføres i forbindelse med brandventilation for at sikre effekten heraf, så den varme røg kan bortventileres, og der ikke opstår undertryk. Erstatningsluft tilføres enten via erstatningsluftåbninger eller ved mekanisk indblæsning.

Erstatningsluftåbning

Åbning til det fri beregnet til at tilføre erstatningsluft til brandventilation, f.eks. til et ABV-anlæg. Åbningen udføres typisk som enten vindue, dør, spjæld, lem, port eller som en permanent åbning placeret lavt i rummets ydervæg.

Etageareal i brandmæssig henseende

Summen af bruttoarealerne for samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.
I forbindelse med brandforhold må der ikke foretages fradrag, jf. BR18 § 455, stk. 3 nr. 1, 4 og 5 samt stk. 4, som alene må benyttes ved beregning af bebyggelsesprocent.

Etageplan

Plan, der ophænges i brugsområdet og f.eks. anviser samlingsplads, flugtveje, passager, personbelastning, flugtvejsbelysning, aktiveringstryk og håndslukningsudstyr. Benyttes normalt på hoteller, kollegier og lignende.

Evakueringselevator

Særligt sikret elevator til brug for personalet ved evakuering af sengelig-gende personer og personer med nedsat mobilitet i anvendelseskategori 6
eller
Særligt sikret elevator til brug ved personevakuering i f.eks. høje bygninger eller i bygninger med mange personer.

Evakueringstid

Den tid, der går fra brandens start til alle personer i bygningen befinder sig på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen.
Evakueringstiden er summen af detekterings-, varslings-, reaktions- og beslutningstid samt bevægelsestid.

Fail-safe

Funktion, som ved strømsvigt eller signalsvigt øjeblikkeligt fører en brandteknisk installation i en tilstand, som sikrer installationens brandtekniske funktion.

Faseopdelt evakuering

Evakueringsprincip, hvor de personer, der opholder sig i de brandmæssige enheder, der kan påvirkes af branden, evakueres først, mens personer, der er i umiddelbar sikkerhed for branden, evakueres efterfølgende.

Fast vågen vagt

Døgnbemandet vagtfunktion i et soverumsafsnit.

F-gas

Luftformige kulbrinter, som under tryk kan fordråbes ved almindelig temperatur, hovedsageligt propan og butan samt blandinger heraf. Anden betegnelse er LPG (Liquified Petroleum Gas).

Flash

Se Blitz

Flugtvej

Se Flugtvejssystem

Flugtvejsbelysning

Belyste, gennemlyste eller selvlysende (fluorescerende) flugtvejsskilte eller flugtvejsarmaturer, der placeres over eller umiddelbart ved udgange og udgangsdøre, suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang, med det formål, at personer i tilfælde af evakuering kan ledes til nærmeste udgang.

Flugtvejsdør

Dør til flugtvej eller dør i flugtvej, f.eks. udgangsdør og udgang.

Flugtvejsgang

Gang, der primært er indrettet til flugtvejsfunktion, og som giver adgang til en eller flere udgange. En flugtvejsgang indrettes i egen brandmæssige enhed, for at beskytte personer mod kritiske forhold under evakuering.

Flugtvejspassage

Friholdt areal i et opholdsrum, der giver adgang til udgangsdør(e).

Flugtvejssystem

Sammenhængende system af udgange, flugtvejsgange og flugtvejstrap-per, som skal sikre, at personer kan evakuere en bygning på sikker vis.

Flugtvejstrappe

Trappe i flugtvej, som benyttes i tilfælde af evakuering, og som ofte også benyttes som redningsberedskabets indtrængningsvej. Er ofte placeret i sin egen brandmæssige enhed med udgang til terræn i det fri, evt. via et vindfang, for at sikre, at trappen bevarer sin funktion som flugtvej og indtrængningsvej i tilfælde af brand.

Forhåndsdialog *

Dialog med kommunalbestyrelsen med henblik på at afklare rammerne for et byggeri, forhold til anden lovgivning og strategi for brandsikring af byggeriet.

Forsamlingslokale

Rum til samling af flere personer, f.eks. teatersal, biografsal, restaurationslokale, selskabslokale, konferencerum, kantine, diskotek, natklub, koncertsal, udstillingslokale, messehal, idrætshal, kirkerum og andre lokaler, der anvendes til lignende formål.

Forsamlingslokaleafsnit

Et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, herunder flugt-veje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende lokaliteter.

Forsamlingstelt

Telt, der anvendes som forsamlingslokale til flere end 50 personer.

Fravigelse

Bevidst handling i form af en løsning, der fraviger et krav, et princip eller en bestemt forudsætning eller lignende.

Friareal

Indendørs areal, der er friholdt for oplag, inventar og lignende.

Friområde

Udendørs område, der er friholdt for bygninger, oplag, inventar og lignende.

Frit åbningsareal (geometrisk frit åbningsareal)

Geometrisk åbningsareal (Ag) med fradrag af forhindringer i åbningen (f.eks. motorer, åbningsmekanismer eller riste) samt reduktion pga. åbningsgraden af eventuelt vindue eller lem.

Funktionsafprøvning

Afprøvning af en teknisk installation eller bygningsdel for at kontrollere, om den er funktionsduelig og fungerer efter hensigten.

Funktionsbeskrivelse *

Oversigt over nødvendige brandsikringstiltag, der tilgodeser brandstrate-gien med angivelse af, hvor i byggeriet tiltagene skal placeres, og hvilke krav der er til projektering, udførelse, funktionssammenhænge og funk-tionsafprøvning af brandsikringstiltagene.

Funktionsmatrix

Funktionsbeskrivelse, der i grafisk eller skematisk form definerer sam-menhængene mellem de relevante brandtekniske installationer og systemer for bygningens samlede brandsikkerhed.

Funktionsområde

Område på en pladsfordelingsplan, f.eks. i et forsamlingslokaleafsnit, hvor inventar kan opstilles efter anvisninger.

Fælles flugtvej

Flugtvej, der er udlagt som flugtvej for flere bygningsafsnit samtidig.

Gangafstand

Den teoretisk længste afstand, som en person skal tilbagelægge for at nå frem til nærmeste udgang eller udgangsdør ved at bevæge sig langs ganglinjer.
Ganglinjer udlægges svarende til den mest ugunstige placering af personen. I lokaler skal afstanden via ganglinjer, der kun fører til udgangsdør i én retning, multipliceres med 1,5.

Ganglinje

Imaginær linje som man følger, når man f.eks. går hen mod en dør i et lokale, ned ad en gang eller på en trappe eller rampe.
Hvor ganglinjen forløber langs skrå bygningselementer, f.eks. ramper el-ler trapper, udlægges ganglinjen som den skrå linje langs elementet fra øverste til nederste del.

Ganglængde

Den faktiske afstand, som en person skal gå i ganglinje for at nå et givent punkt. Ganglinjen udlægges som den direkte vej, under hensyn til faste forhindringer eller fast inventar, og på trædefast areal.
Anvendes også om den fysiske længde af en gang.

Gangtid

Den del af bevægelsestiden, hvor personer tilbagelægger afstanden til terræn i det fri eller til et sikkert sted, eksklusiv eventuel køtid ved udgange og flaskehalse i flugtvejssystemet.

Geometrisk åbningsareal (Ag)

Det indvendige areal af åbning (karmlysningsarealet).

Grundscenarie

Brandscenarie eller evakueringsscenarie, som belyser konsekvensen af en brand eller evakuering, hvor alle brandtekniske tiltag fungerer som forudsat.

Gulvareal *

Areal af et rums gulvoverflade afgrænset af rummets omgivende vægge. Ved beregning af arealet foretages der ikke fradrag for areal af eventuelle søjler og andre bygningsdele i rummet.

Hotel m.v. *

Bygning eller bygningsafsnit indrettet med sovepladser til personer, som ikke har kendskab til flugtvejene, men som har mulighed for at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, som f.eks. hoteller, moteller, pensionater, kroer, feriehjem, vandrehjem og lignende.
Kollegier samt soverumsafsnit på efterskoler og højskoler indgår også i definitionen, såfremt de benyttes til indlogering af kortere varighed med overnatning til personer, som ikke har kendskab til flugtvejene.

Håndildslukker

Håndslukningsudstyr i form af en transportabel beholder indeholdende et slukningsmiddel, der uddrives under tryk.
Eksempler på håndildslukkere:
 Trykvandsslukker
 Kulsyreslukker (CO2-slukker)
 Pulverslukker
 Skumslukker
 Fedt- og fritureslukker.

Håndslukningsudstyr

Transportabelt brandslukningsmateriel til brug for brandbekæmpelse i brandens initialfase.
Eksempler på håndslukningsudstyr:
 Håndildslukker
 Brandtæppe
 Håndsprøjtebatteri

Håndsprøjtebatteri

Håndslukningsudstyr udformet som en beholder og en reservebeholder med vand, der ikke er under tryk, og som er forsynet med fastmonteret håndsprøjte. Benyttes som driftsmæssigt brandsikringstiltag i f.eks. ældre bygningsafsnit, hvor der, jf. BR18, ville være krav om vandfyldte slan-gevinder.

Håndstige

Se Bærbar stige

Iltreduktionsanlæg

Anlæg, der permanent reducerer luftens iltindhold i det område eller rum, der skal beskyttes. Derved sikres, at betingelserne for at en brand kan opstå eller udvikle sig, ikke er tilstede.

Impulsventilator

Ventilator, der placeres i loftet af store lokaler for at lede røg og varme i en bestemt retning eller blande luften i lokalet. Benyttes primært i forbindelse med brandventilation eller ventilation i parkeringsanlæg til op-blanding af eksplosive dampe.

Indretningsplan for flugtvej

Plan, der ophænges i en flugtvejsgang og anviser placering og udformning af inventar samt placering af udgange, flugtvejsbelysning, aktiveringstryk, brandslukningsmateriel og lignende.

Indsatsforrum

Selvstændig brandmæssig enhed i forbindelse med en sikkerhedstrappe, som forbinder etagen med trapperummet og evt. med brandmandselevatoren. Benyttes af redningsberedskabet til indsatsforberedelse.

Indsatsniche

Niche i en sikkerhedstrappe i forbindelse med indgangsdøren til et bygningsafsnit. Benyttes af redningsberedskabet til indsatsforberedelse.

Indsatsplan

Plan, der udarbejdes og vedligeholdes af redningsberedskabet på basis af brandplaner og situationsplaner. Planen angiver de nødvendige informationer, f.eks. placering af stigrør, aktiveringstryk, sprinklerrum og lignende, og benyttes af redningsberedskabet ved indsats.

Indsatstaktisk traditionelt

Byggeri, der er udført i overensstemmelse med ”Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, Kapitel 5: Redningsberedskabets indsats-muligheder”.

Indsatsvej

Redningsberedskabets tilkørsels- og adgangsvej til en bygning.

Indtrængningsvej

Redningsberedskabets adgangsvej inde i en bygning, både frem til den brandramte brandsektion og inde i den brandramte brandsektion.

Industribygning

Bygning med arbejdssteder, indrettet til produktion, bearbejdning eller oplag af produkter.

Inertgas

Gasart, der ikke reagerer kemisk med øvrige stoffer under givne betingelser, og med meget lavt iltindhold som medfører, at gassen ikke kan nære en forbrænding. Benyttes brandmæssigt i rumslukningsanlæg.

Inspektionsrapport

Dokument, der udarbejdes af det akkrediterede inspektionsorgan efter hver funktionsafprøvning eller systemintegrationstest. Dokumentet be-skriver et brandsikringsanlægs eller en systemintegrations status på in-spektionstidspunktet.

Intern trappe

Trappe, der forbinder to eller flere niveauer i en bygning, eventuelt i åben forbindelse med etagerne. Benyttes f.eks. i enfamiliehuse i flere etager og ved indskudte etager.

Inventaropstillingsplan

Plan, der ophænges synligt i brugsområdet og anviser inventaropstilling, personbelastning, flugtveje, flugtvejspassager, flugtvejsbelysning, aktiveringstryk, brandslukningsmateriel og lignende. Benyttes normalt i butikker.

Isoleringsmateriale *

Byggevare med en densitet mindre end 300 kg/m³. Plastbaserede bygge-varer, f.eks. eldåser og -rør, faldstammer, ventilationsdele, kabelisolering, montageskum og lignende, betragtes ikke som isoleringsmaterialer.

ITT

Indsatstaktisk traditionelt

IVA

Intern varsling

IVA-anlæg

Varslingsanlæg, der afgiver varslingssignal internt i de dækkede områder, men som ikke alarmerer redningsberedskabet. Aktiveres typisk manuelt ved varslingstryk.

Kloakpumpe til grube for brand-mandselevator

Pumpe til bortpumpning af slukningsvand i bunden af gruben til en brandmandselevatorskakt. Pumpen sikrer mod opstuvning af slukningsvand, der kan hindre elevatorens funktion.

Komfortventilation

Ventilationsanlæg, som udskifter luften, så luftkvaliteten i et rum eller bygning opretholdes.

Kommunikationsanlæg

Anlæg, der muliggør, at redningsberedskabets indsatspersonel nemt og hurtigt kan informere personer i den brandramte bygning. Enten ved at bede personerne påbegynde evakuering eller forblive i den brandmæssige enhed.
Kommunikationsanlæg kan også have 2-vejskommunikation, så personer i en bygning kan give sig til kende over for indsatspersonellet.

Komparativ analyse

Metode til dokumentation af brandsikkerhed ved sammenligning af sik-kerhedsniveauer, som tager udgangspunkt i de præ-accepterede løsnin-ger. Ved en komparativ analyse eftervises, at den valgte brandtekniske løsning mindst giver samme sikkerhedsniveau som for et sammenligneligt byggeri brandsikret ved de præ-accepterede løsninger.

Kompenserende tiltag

Brandsikringstiltag eller konkret fysisk forhold, som ikke er en forudsætning i de præ-accepterede løsninger, men som indføres eller tages i regning for at kompensere for et lavere sikkerhedsniveau, som er introduceret gennem en fravigelse.

Komplettering

Bygningsdele, som færdiggør de primære bygningsdele, og som ikke er overflader, f.eks. listeværk, akustikregulering, forsatsvægge og grønne vægge.

Konsekvensanalyse

Analyse af konsekvenserne af beregnede scenarier, f.eks. følsomheds-scenarier, ved brandteknisk dimensionering, i relation til de opstillede acceptkriterier.

Kontor *

Bygning eller bygningsafsnit med kontorfunktion, hvor personer har kendskab til flugtveje, og ved egen hjælp kan bringe sig selv og evt. gæster i sikkerhed.

Kontrolgenstand *

Genstand, der er mål for kontrol.
Kontrolgenstand kan være et dokument, en beregningsmodel eller en specifik fysisk bygningsdel.
For brandteknisk dokumentation i designprocessen udgør de enkelte typer af brandteknisk dokumentation en kontrolgenstand, f.eks. ”Doku-mentation for indplacering i brandklasser”, ”Brandplaner” eller ”Brand-strategirapport”. I projekterings- og udførelsesprocessen udgør hvert enkelt brandsikringstiltag en kontrolgenstand, f.eks. ”Udvendig beklædning”, ”Flugtvejstrapper” eller ”Vandfyldte slangevinder”.

Kontrollerende *

Betegnelse for en certificeret brandrådgivers virke. Den certificerede vir-ker som kontrollerende, når denne kontrollerer henholdsvis hele eller dele af den brandtekniske dokumentation i overensstemmelse med uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol.

Kontrolniveau *

Niveau for kontrol, der bestemmer omfanget af kontrollen: Minimums-kontrol, udvidet kontrol eller maksimumskontrol.
Kravene til kontrolniveau afhænger af bygningsafsnittets brandklasse for brandteknisk dokumentation og af risikoklassen for udførelsen af brand-sikringstiltag. Jo højere brandklasse hhv. risikoklasse, jo højere krav til detaljeringsgrad hhv. omfang af kontrollerne.

Kontrolobjekt *

Det enkelte objekt, der skal kontrolleres inden for en kontrolgenstand.
For design- og projekteringsprocesserne udgør de enkelte dokumenter et kontrolobjekt. F.eks. er er den enkelte brandplan for hver etage et kontrolobjekt inden for kontrolgenstanden ”Brandplaner” i designpro-cessen. Og i projekteringsprocessen, er det enkelte dokument, der ind-går i projektering af et brandsikringstiltag (kontrolgenstand) et kontrol-objekt. For kontrolgenstanden Vandfyldte slangevinder kan kontrolob-jekterne f.eks. være ”Fagbeskrivelse VVS”, ”VVS-plan 1. sal”.
I udførelsesprocessen er kontrolobjektet det enkelte delelement inden for et brandsikringstiltag. F.eks. er den enkelte slangevinde et kontrolobjekt inden for kontrolgenstanden ”Vandfyldte slangevinder”.

Kontrolpanel

Styreenheden for en brandteknisk installation. Kan evt. være samme enhed som betjeningspanelet, men kan også være en selvstændig enhed.

Kontrolplan *

Plan, der angiver kontrolpunkter, kontroltype, kontrolniveau, kontrolme-tode, dokumentationsmetode, acceptkriterier for alle relevante kontrol-genstande og for organisationer og personer, der udfører kontrollen.

Kontrolpunkt *

Specifikt emne, der skal kontrolleres for en given kontrolgenstand.

Kontrolrapport *

Rapport, der dokumenterer den udførte kontrol i henhold til kontrolplanen.

Kontroltype *

Type af kontrol, der bestemmer, hvem der udfører kontrollen.
Kontroltypen afspejler, hvem der kan eller må udføre kontrollen, og om-fatter tre kontroltyper: Egenkontrol, Uafhængig kontrol og Tredjepartskontrol. Krav til kontroltype afhænger af byggeriets indplacering i brand-klasse.

Kvalitativ analyse

Analyse, der udføres med afsæt i faglige vurderinger, produktprøvninger eller faglitteratur, men som ikke indeholder konkrete beregninger eller modeller.

Kvantitativ analyse

Analyse, som udføres med afsæt i beregninger, som sammenlignes med numeriske acceptkriterier. Kvantitative analyser kan være deterministiske eller risikobaserede.

Kælderfunktion

Rum med teknik- eller depotfunktion beliggende i kælder.

Køkken *

Ved køkken generelt forstås et rum til madlavning i boligenheder, herunder fælleskøkkener på kollegier og lignende.
 Te- eller anretterkøkken er et rum uden varmeflader i form af ovn, kogeplade eller friture, men hvor der kan forefindes mikro-bølgeovn, elkedel, opvaskemaskine, køleskab og kaffeautomater eller –maskiner. Denne type køkken, hvor der ikke produceres mad, anses ikke som et rum med en særlig brandfare.
Tilsvarende mindre køkkener, hvor der indgår ovn, kogeplade eller friture, anses at udgøre en særlig brandfare.
 Produktionskøkken er et storkøkken, der udgør en arbejdsplads, hvor der foregår tilberedning af mad ved brug af kogeplader, stegeplader, ovne, grill, friture og lignende.
 Skolekøkken er et køkken, der bruges til undervisning.

Køkkentelt

Telt med køkkenfunktion i tilknytning til forsamlingstelte.

Kørbar stige

Redningsberedskabets køretøj med redningsstige (drejestige).

Køtid

Den del af bevægelsestiden, hvor personer står i kø ved udgange og flaskehalse i flugtvejssystemet.

Ladestander

Grænseflade, der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gangen eller udskifte et batteri til mindst ét elektrisk køretøj ad gangen.

Ladestation

En eller flere ladestandere.

Lagerbygning *

Bygning, der benyttes til opbevaring af produkter. Der kan også være andre funktioner i en lagerbygning, f.eks.et pakkeafsnit.

Lejder

Fastmonteret stige.

Let konstruktion

Konstruktion med en fladevægt på højst 30 kg/m².

Let tagkonstruktion

Isoleret eller uisoleret tagkonstruktion opbygget af lette konstruktions-materialer, f.eks. træ eller stålbjælker med eller uden loftsbeklædning mod rummet, og med tagdækning af tagpap, metalplader, fibercement-plader eller lignende. En let tagkonstruktion er typisk alt andet end et betontagdæk og øvrige tagkonstruktioner med tagdækning af teglsten eller betontagsten.

Luftsluse

Brandmæssig enhed mellem en etage og et trapperum i forbindelse med en sikkerhedstrappe. En luftsluse er udformet med åbning til det fri og har til formål at reducere risikoen for, at der kommer røg ind i trappe-rummet.

Maksimumskontrol *

En systematisk kontrol af hele dokumentationen.

Midlertidig overnatning

Overnatning i byggeri eller bygningsafsnit, der ikke er henført til anvendelseskategori 5, i højst 50 døgn inden for samme kalenderår.

Midlertidigt campingområde

Sammenhængende område i det fri, hvor der i højst 6 uger opstilles telte, campingvogne og lignende campingenheder til flere end 150 per-soner, som ikke er omfattet af campingreglementet.

Midlertidigt udendørs salgsområde

Sammenhængende område i det fri, der udlægges til brug for salgsboder, som opstilles i forbindelse med midlertidige udendørs arrangementer i højst 6 uger.

Minimumskontrol *

En systematisk kontrol af dokumentationens helhed, forudsætninger, konsistens og dækning samt en overordnet kontrol af dokumentationens indhold og enkelte stikprøver af udvalgte områder.

Nedhængt loft *

Loft placeret under loftsbeklædningen som ikke nødvendigvis opfylder kravene til den indvendige loftsbeklædning.

Nødudgang

Udgang, der normalt ikke benyttes som udgang fra et rum eller en flugtvejsgang. Betragtes som sekundær udgangsdør.

Nøgleboks

Boks til beskyttet opbevaring af nøgler, så redningsberedskabet kan få adgang til nøgler eller nøglekort, som giver adgang til bygningen. Nøgle-bokse kan kun åbnes med redningsberedskabets systemnøgle.

Opholdsrum *

Rum indrettet til personophold, f.eks. kontor, møderum, salgslokale, stue, soverum, personalerum eller køkken.

O-plan

Orienteringsplan

Orienteringsplan

Et sæt tegninger placeret ved ABA-centralen, der informerer rednings-beredskabet eller det driftsansvarlige personale om adgangsvejen fra redningsberedskabets betjeningspanel til det område, hvor et brandsikringsanlæg er aktiveret, samt detaljeret information om området.

Overdækket terrasse

Helt eller delvist åbent og overdækket udendørs opholdsområde opført i tilknytning til en primær bygning. Der forudsættes samme brandbelastning og brandrisiko som i den primære bygning. Kan udføres under samme tag som den primære bygning (integreret) eller som sekundær bebyggelse.

Overnatningshytte

Se Shelter

Overtryksventilator

Mekanisk ventilator, der under visse betingelser kan anvendes til at skabe et overtryk i en bygning. Anvendes i forbindelse med redningsberedskabets rednings- og slukningsindsats.

Pakkeafsnit

Rum eller områder i industri- og lagerbygninger, der anvendes til embal-lering og pakning af produkter.

Panikbelysning

Belysning af gulvareal, der tænder ved svigt af den normale strømforsyning. Panikbelysning har til formål at give personer mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering, så de kan finde vej til og orien-tere sig i flugtveje.

Parkeringsventilationsanlæg

Ventilationsanlæg i parkerings- og garageanlæg, der skal fjerne eksplo-sive dampe og kulilte. Benyttes også til røgudluftning.

Partiel indskudt etageadskillelse

Indskudt etage i industri- og lagerbygninger, der udformes på en måde, så den ikke skal medregnes til etageantallet.

Passiv brandsikring

Brandsikringstiltag, som indgår som en permanent integreret del af en bygning, og som ikke kræver aktivering for at fungere. F.eks. brandmæssig adskillelse, beklædning og inddækning eller brandmaling af bærende konstruktioner.

Personbelastning *

Det antal personer, som den enkelte brandmæssige enhed er indrettet til, og som bl.a. angives på brandplaner og på pladsfordelingsplaner.
Benyttes også som betegnelse for det dimensionsgivende antal personer, f.eks. angivet ved antal personer pr. m2, som lægges til grund ved dimensionering af bredde af flugtveje, flugtvejspassager og døre til flugt-veje samt ved evakueringsberegninger ved brandteknisk dimensionering.

Pladsfordelingsplan

Plan, der ophænges i brugsområdet og anviser inventaropstilling, største personbelastning, flugtveje, flugtvejspassager, flugtvejsbelysning, aktiveringstryk, brandslukningsmateriel og lignende. Benyttes normalt i for-samlingslokaler.

Plejeinstitution *

Bygning eller bygningsafsnit med boenheder indrettet til personer med nedsat funktionsevne, som f.eks. plejeboliger, plejehjem og tilsvarende institutioner med soverumsafsnit.

Primær bygning *

Bygning med fast anvendelse, f.eks. enfamiliehus, hvortil der kan tilknyttes sekundær bebyggelse.

Primær flugtvej

Flugtvej, som personer intuitivt vil søge imod ved evakuering, typisk den normale adgangsvej til en bygning eller et rum.

Primær indtrængningsvej

Redningsberedskabets primære adgang til bygningen i form af:
 Flugtvejstrapper i trapperum, herunder sikkerhedstrapper inkl. luftsluse og indsatsforrum.
 Adgangsvej (dør) direkte fra terræn i det fri.
 Udvendige flugtvejstrapper og trapper for adgang til bygningen og dens tag.
 Adgangsveje via altangang.
Interne trapper betragtes ikke som primær indtrængningsvej.

Projekterende *

Juridisk person, som planlægger, dimensionerer eller dokumenterer brandsikringstiltag og udarbejder udførelsesgrundlaget af brandsikring-stiltaget for byggeriet.

Præ-accepteret løsning

Løsning der angiver, hvordan brandsikring kan udføres for at opfylde bygningsreglementets brandkrav for en konkret type byggeri.
Præ-accepterede løsninger er traditionelle løsninger til brandsikring, og anses for at opfylde bygningsreglementets brandkrav uden yderligere dokumentation.
Der er kun tale om en præ-accepteret løsning, når den for bygningsreglementet ansvarlige regeludstedende myndighed har udpeget en brand-sikringsløsning til at være en præ-accepteret løsning, og denne løsning fremgår af vejledningen til bygningsreglementets brandkrav, som den ansvarlige regeludstedende myndighed har udgivet.

Pumperum

Rum, hvori der er placeret en el- eller dieselpumpe samt eventuel tryk-tank til et automatisk sprinkleranlæg.

Punktslukningsanlæg

Slukningsanlæg designet til at slukke en brand i en konkret installation eller et begrænset område, f.eks. installeret i en emhætte til et produktionskøkken eller over friture. Punktslukningsanlæg kan bl.a. slukke med vand eller inertgas.

Rankeområde

Område i en industri- og lagerbygning, hvor produkter midlertidigt op-stilles i forbindelse med transit, f.eks. sammensætning af gods til en distributionsvogn.

Reaktions- og beslutningstid

Den tid der går, fra personer er varslet, til de påbegynder en evakuering af bygningen.

Redningsberedskabets systemnøgle

Redningsberedskabets sikrede nøglesystem, som er en fysisk eller elek-tronisk nøgle, som redningsberedskabet benytter til åbning af nøgle-bokse, bomme og porte. I visse redningsberedskaber kaldes systemnøglen en bomnøgle.

Redningsberedskabets sluknings-køretøj

Redningsberedskabets køretøj til brug for brandslukning. Køretøjet har indbygget pumpe og vandtank og medbringer udstyr til selve sluknings-arbejdet.

Redningshøjde

Højde målt fra brandredningsareal på terræn til underkant af rednings-åbning eller overkant af rækværk eller gelænder.

Redningsåbning

Åbning til det fri i et opholdsrum, f.eks. vindue, lem og altandør, som benyttes i forbindelse med redningsberedskabets redningsindsats eller redning ved egen hjælp i situationer, hvor personerne i rummet er afskåret fra at benytte flugtvejene.

Referencebyggeri

Byggeri, hvor brandsikkerheden alene dokumenteres ved de præ-accepterede løsninger, og som ved en komparativ analyse anses for at repræsentere et dokumenteret sikkerhedsniveau i sammenligning med et analysebyggeri.

Regnskærm *

Skærm, som ophænges uden på ydervægsbeklædningen, og som har et bagvedliggende hulrum.
En regnskærm kan være åben eller lukket. Brandteknisk set er en regn-skærm ikke en beklædning, og den skal ikke være brandbeskyttende. Derfor stilles kun krav til en regnskærms reaktion på brand og sikring mod brandspredning via hulrum bag regnskærmen, men ikke til dens brandbeskyttende evne.

Risikoanalyse *

Kvantitativ analyseform, som modellerer virkeligheden gennem sandsynlighed og konsekvens af forskellige scenarier og hændelser. En risikoanalyse inddrager både en brands årsag, hyppighed og konsekvens.

Risikoklasse

Klasse nummereret fra 1-4. Risikoklassen fastlægges på baggrund af an-vendelseskategori, byggeriets kompleksitet og risikoforhold ved evakuering og redning.

Robusthed

Egenskab af et design, som indikerer, hvor godt designet håndterer svigt af et eller flere systemer i forhold til at opretholde den ønskede funktion.

Røgalarm

Komponent, der detekterer røg og varsler i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen opstår. Flere røgalarmer kan være forbundne.

Røgalarmanlæg

Anlæg, bestående af en eller flere forbundne røgalarmer, der detekterer røg og varsler i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen opstår. Røgalarmanlæg er tilsluttet bygningens strømforsyning og forsynet med batteribackup.

Røgdetektor eller røgmelder

Detektor, der registrerer røg på basis af brydning af lysintensitet eller ioniseret stråling.

Røglem

Lem til røgudluftning.

Røgskærm

Bygningsmæssig konstruktion i loftet som inddeler rummet i røgzoner.
En automatisk røgskærm er en tilsvarende konstruktion, f. eks. udført som et røggardin, som aktiveres ved detektering af røg.

Røgudluftning

Redningsberedskabets mulighed for at lufte ud i primære indtrængningsveje og bygningsafsnit for at forbedre indsatsforholdene.

Røgzone

Et brandventileret område i en bygning omgivet af røgskærme eller lignende. Røgzoneopdeling har til formål at reducere røgspredning til andre røgzoner.

Salgsbod *

Bod eller telt på højst 100 m2, som anvendes af højst 50 personer til handel med varer eller tilberedning og salg af mad. Personantallet omfatter både kunder og personale.

Salgslokale *

Lokale for salg uanset form samt andre lokaler med fremvisning med tilsvarende indretning og anvendelse.

Sekundær bebyggelse *

Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse og lignende mindre bygninger, hvor der kun er kortvarigt personophold, samt overdækkede terrasser.

Sekundær flugtvej

Flugtvej, der typisk ikke benyttes som adgangsvej under bygningens normale brug.

Shelter *

Mindre bebyggelse til ophold eller lejlighedsvis overnatning uden faste senge- og sovepladser.

Sikkerhedstrappe

Flugtvejstrappe, der er udformet, så der er meget lille sandsynlighed for røgspredning til eller røgudvikling i trapperummet, for at opretholde funktionen som flugtvej og indtrængningsvej. Sikringen kan blandt andet omfatte, at trappen udføres med tryksætningsanlæg (ATA-anlæg) eller med adgang over luftsluse samt skærpede krav til overflader mv. i trapperummet.

Sikkert sted

Område i en bygning, som personer kan evakuere til, og hvor de kan opholde sig i sikkerhed i forhold til branden. Fra det sikre sted kan der ske evakuering videre til terræn i det fri.

Simpel brandteknisk installation

Installation, der ikke kræver særlig brandteknisk viden i relation til placering og installation, f.eks. røglem, røgalarmanlæg og slangevinde.

Simpelt og traditionelt byggeri *

Enkelt byggeri i én eller få etager over terræn udført efter relevante præ-accepterede løsninger. Benyttes af personer, der har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand. Kan typisk indplaceres i brandklasse 1.

SINE

Sikkerhedsnet.
Sikkerhedsnettet er Danmarks radionet til beredskabskommunikation for redningsberedskab, politi og præ-hospitalt beredskab.

Slangevej

Afstand for trækning af redningsberedskabets slanger, der fastlægges svarende til ganglængden. Eventuelt bidrag fra ophaling af slange via durchsicht eller udvendig ophaling til indsats via trapperum skal medta-ges svarende til den lodrette afstand.

Slangevinde

Brandslukningsmateriel udført som fast installation og tilsluttet bygningens normale vandforsyning. Bruges til en førsteindsats af personer i bygningen. Kan være udført med formfast eller flad slange.

Sluterklæring *

Dokument, som den certificerede brandrådgiver udarbejder i forbindelse med byggeriets færdigmelding, som en del af den samlede brandtekniske dokumentation for byggeriet.

Solafskærmning

Fast monteret afskærmning af facader og vinduer til at begrænse sollys-indfald.

Soveplads

Indretning i form af et sengeleje i f.eks. boliger, hoteller, plejehjem, hospitaler samt i grupperum i vuggestuer og børnehaver.

Soverumsafsnit

Et eller flere soverum med tilhørende gange, herunder flugtveje, depotrum, opholdsrum og evt. vagtrum samt andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverum.

Sprinklercentral

Selvstændig brandsektion, hvor sprinkleranlæggets alarmventiler, pumper og prøvningskar normalt er anbragt.

Staldbygning *

Avlsbygning indrettet til længerevarende dyreophold.

Staldrum *

Rum i en staldbygning, indrettet til dyreophold, som ikke nødvendigvis er en brandmæssig enhed.

Starterklæring *

Dokument, som den certificerede brandrådgiver udarbejder i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, som en del af den samlede brandtekniske dokumentation for byggeriet.

Stedkendt person

Person, der har kendskab til bygningens eller bygningsafsnittets flugt-veje. Enten i kraft af at personen er bekendt med bygningen (bygningsafsnittet), eller at bygningen (bygningsafsnittet) er så simpel og overskuelig, at flugtvejene umiddelbart kan identificeres.

Stigrør

Fast rørinstallation til fremføring af vand for at sikre redningsberedskabets vandforsyning til indsats.
Stigrør føres normalt vertikalt både op og ned i trapperum, men kan være vandrette til fremføring af vand til fjernt beliggende steder i bygningen eller på grunden.

Stigrørsbatteri

Samling af flere stigrørsindløb på et strategisk sted.

Stigrørsindløb og -udtag

Et stigrør forsynes med en tilslutning ved terræn i det fri (indløb) og en eller flere afgreninger (udtag).

Substantielt materiale

Materialelag med en masse pr. arealenhed større end eller lig med 1,0 kg/m² eller en tykkelse større end eller lig med 1,0 mm.
Et ikke substantielt materiale er et materiale, der både har en masse pr. arealenhed mindre end 1,0 kg/m² og en tykkelse mindre end 1,0 mm.

Svigtscenarie *

Brandscenarie eller evakueringsscenarie, som belyser konsekvensen af svigt i et eller flere brandtekniske tiltag. En brandteknisk eftervisning baseres ofte på flere svigtscenarier af brandtekniske tiltag eller variationer af forudsætninger for at sikre et robust design af bygningen.

Systemintegrationstest

Test af sammenkoblingen af brandtekniske installationer, der skal virke sammen, med henblik på at kontrollere, om det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Talevarsling

Varslingsanlæg, hvor varslingssignalet afgives med en talt besked.

Terræn i det fri

Udendørs områder i terræn, hvor evakuerede personer er i sikkerhed for branden, og hvorfra der er uhindret adgang til offentligt areal eller vej. Benyttes også om områder, der er så store, at alle de evakuerede personer kan opholde sig her i sikker afstand fra branden.

Tilkørselsvej

Befæstet kørevej, der anvendes af redningsberedskabets køretøjer for at nå brandredningsarealer eller adgangsareal.

Tonevarsling

Varslingsanlæg, hvor varslingssignalet afgives med en tone, brummen, klokke eller anden akustisk varsling.

Totalevakuering

Samtidig evakuering af alle personer i en bygning .

Tredjepartskontrol *

Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved enten udarbejdelsen eller den uafhængige kontrol af dokumentationen for byggeriets brandsikkerhed, henholdsvis ved udførelsen af byggeriets brandsikringstiltag eller den uafhængige kontrol heraf.

Trykaflastning

Se Air-release

Trykforøgeranlæg på stigrør

Pumpe, som installeres på et stigrør for at øge trykket, så der opnås det nødvendige tryk til redningsberedskabets strålerør ved alle udtag.

Trykvandsslukker

Håndildslukker beregnet til slukning af mindre brande i fast stof. Der findes også trykvandsslukkere, der forstøver slukningsvandet til slukning af brand i væsker og elektriske installationer eller apparater.

Trædefast grund

Terrænareal, der har en fasthed og stabilitet, der sikrer redningsbered-skabets indsats, så eksempelvis stiger står på et stabilt underlag. Kan være udført af f.eks. beton, asfalt, fliser, græs eller fast grusbelægning.

Uafhængig kontrol *

Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved udarbejdelse af dokumentationen for byggeriets brandsikkerhed eller ved udførelsen af et brandsikringstiltag.

Uafhængige flugtveje

Flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri og er ind-byrdes brandmæssigt adskilte i deres fulde udstrækning.

Uafhængige udgange

Udgange i flugtvejssystem til uafhængige flugtveje.
Begrebet benyttes også om uafhængige udgangsdøre fra brandmæssige enheder.

Uafhængige udgangsdøre

Udgangsdøre, der er placeret med tilstrækkelig indbyrdes afstand der sikrer, at mindst en af udgangsdørene er tilgængelig i tilfælde af brand i den brandmæssige enhed.

Udarbejdende

Betegnelse for en person, der udarbejder dokumentation af brandfor-hold. Den certificerede brandrådgiver virker som udarbejdende, når denne udarbejder dvs. tilrettelægger og udformer henholdsvis hele eller dele af den brandtekniske dokumentation.

Udfærdigende

Fælles begreb for den certificerede brandrådgivers virke som enten ud-arbejdende eller kontrollerende. En certificeret brandrådgiver kan få as-sistance til at udfærdige dokumentationen, men vil stadig fungere som den udfærdigende.

Udførende *

Juridisk person, der gennemfører aktiviteter i forbindelse med fysisk byg-gearbejde.

Udgang *

Dør i flugtvejssystem omfattende:
 Dør til terræn i det fri
 Dør til flugtvejstrappe
 Dør til flugtvejsgang i anden brandsektion.
Begrebet anvendes også som en generel betegnelse for udgange, der benyttes i forbindelse med evakuering. Dette kan omfatte udgangsdøre, f.eks. i forbindelse med beregning af gangafstande i en brandmæssig enhed, eller åbninger i bygninger, herunder telte, der giver direkte adgang til terræn i det fri.

Udgangsdør *

Dør fra en brandmæssig enhed, der giver adgang til flugtvej eller direkte til terræn i det fri.

Udnyttelig tageetage (tagrum)

Tagetage, hvor der er et areal, der kan anvendes uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner.
Uanset om en udnyttelig tagetage benyttes eller ikke benyttes betragtes den i brandmæssig henseende som udnyttelig.

Udnyttet tagetage

Tagetage, der er indrettet til f.eks. beboelse, kontor, undervisning, hotel mv. eller som benyttes til andre funktioner, f.eks. depot eller teknik.

Udvendig ophaling

Redningsberedskabets metode til at trække slanger op til et sted i en bygning. Udvendig ophaling kan typisk ske fra et vindue i et trapperum, fra en altangang, en tagterrasse eller hævet terræn. Udvendig ophaling sker ved, at der kastes en ophalerline ud fra det niveau, hvor slangerne skal anvendes. På terrænet fastgøres slangerne til ophalerlinen, så slan-gen kan trækkes op. Slangeophaling foretages normalt ikke indenfor, da udkastning af en ophalerline ikke er pålidelig, når der kan være repos mv. den kan hænge fast i.

Udvidet kontrol *

En systematisk kontrol af nærmere fastlagte dele af dokumentation og stikprøvekontrol af den resterende del af dokumentationen.

Undervisningsafsnit

Et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, herunder flugt-veje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningslokaler.

Undervisningslokale

Lokale, der benyttes til undervisningsformål, samt rum, der er nødvendige for eller knytter sig til undervisning, f.eks. biblioteksrum, kan-tine/frokoststue, grupperum, specialklasse og gymnastiksal.
Begrebet omfatter også lokaler, der benyttes til funktioner som skolefri-tidsordning, fritidshjem og andre lignende formål, hvor risikoforholdene kan ligestilles med undervisningslokaler.

Uudnyttelig tageetage (tagrum)

Tagetage, som ikke uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner kan benyttes til ophold, oplag eller andet, f.eks. tageetage med gitterspær.

Vandtågesystem

Sprinkleranlæg, der ved forstøvning danner en tåge. Tågen og fordampningen medfører ud over den kølende effekt en fortrængning af ilten og kvælning af ilden.
Vandtågeanlæg findes både som lavtryksvandtåge (< 20 bar) og højtryks-vandtåge (80-100 bar).

Varslingsanlæg

Anlæg, der via en tone eller en talt besked varsler personer om en utilsigtet hændelse, herunder brand.
Varslingsanlæg kan aktiveres manuelt (internt varslingsanlæg) eller automatisk via et ABA-anlæg (automatisk varslingsanlæg).

Varslingstid

Tiden fra at en brand er detekteret til varslingen er iværksat eller påbegyndt.

Varslingstryk

Tryk, der ved manuel aktivering bringer et internt varslingsanlæg (IVA-anlæg) i alarmtilstand.

Væksthuse til produktion

Drivhuse, der anvendes erhvervsmæssigt til dyrkning af planter og blomster mv.

Zonevarsling

Varslingsform benyttet i bygninger opdelt i zoner, som f.eks. kan omfatte et bygningsafsnit og tilhørende flugtveje. Varslingsanlægget aktiveres i den brandramte zone og evt. tilstødende zoner ved første detektering af brand. Varslingsformen kan omfatte, at der, efter aktivering i de først aktiverede zoner, sker automatisk aktivering af varslingen i andre zoner med en tidsforskydning. Benyttes f.eks. ved faseopdelt evakue-ring.

Åben sekundær bygning

En sekundær bygning betragtes som en åben bygning, hvis:
 mindst halvdelen af facadearealet er fuldt åbent
 der ikke er indvendige vægge i den sekundære bygning
 der fra et vilkårligt sted i den sekundære bygning er højst 8,0 m til en åben facade.
For at et åbent facadeareal skal kunne medregnes som en del af det åbne facadeareal, skal der være mindst 1,0 m fra facaden til skel eller anden bygning.