
Med et kursus i brandlukning af installationsgennemfører højner du som udførende håndværker dine kompetencer i forhold til at brandlukke korrekt og dermed leve op til kravene i Bygningsreglementet (BR18). Bryder du en brandklassificeret væg, for at føre installationer igennem, skal det hul der opstår i væggen omkring installationerne nemlig lukkes, så det lever op til samme brandklassifikation som den brandadskillende konstruktion.
Alle installationsgennemføringer - rør, kabler og ventilation mm. – skal altså være brandlukket korrekt, så ild og røg ikke kan sprede sig mellem brandceller hvis der opstår en brand. Det kræver specialiseret viden, og den kan du opnå gennem målrettet undervisning i lovgivningen og brugen af FireFree produkter til brandlukning.
Hos Scandi Supply har vi mere end 35 års erfaring med passiv brandsikring. Vi leverer gennemtestede, dokumenterede og ETA-godkendte brandlukningssystemer til byggebranchen, marineindustrien og til offshore-sektoren. Det er os der leverer de kendte FireFree produkter, der omfatter alt fra brandfuger og brandmørtel til brandplader og hulrumsventiler til brandlukning af hulrum i facader.
På vores kurser opnår du kendskab til brugen af FireFree produkterne og du bliver i stand til at montere FireFree produkterne korrekt og iht. lovgivningen.
Vi yder teknisk rådgivning og undervisning til entreprenører, håndværkere, udførende, ingeniører og installatører.
Det er det vigtigt at kende forskellen på de to hovedkategorier inden for brandsikring – passiv brandsikring (som er det Scandi Supply beskæftiger sig med) og aktiv brandsikring.
Passiv brandsikring handler om at indbygge sikkerhed i selve bygningens konstruktion. Det inkluderer lukning af installationsgennemføringer med produkter som FireFree brandlukningsprodukter. FireFree produkterne har til formål at hindre branden i at sprede sig fra et rum til et andet i en bestemt tidsperiode.
Aktiv brandsikring dækker over systemer og handlinger, der aktiveres, når branden er opstået. Det kan være ABA-anlæg, sprinklersystemer eller brug af brandslukkere.
Et professionelt kursus skal altid tage udgangspunkt i de gældende danske lovkrav og standarder. Bygningsreglementet BR18 sætter de overordnede rammer for brandsikkerhed i bygninger. Reglementet stiller strenge krav til dokumentation og udførelse af brandlukninger. Løsningen skal være testet og godkendt til den specifikke type af konstruktioner. Derfor er det altid vigtigt at forholde sig til forudsætningerne, når man skal vælge en løsning. Om forudsætninger, kan du læse mere her.
Når du brandlukker med FireFree brandlukningsprodukter, så følger rådgivning og sparring med i prisen. Vores kurser er gratis for dig, der brandlukker med FireFree brandlukningsprodukterne.
Korrekt viden om passiv brandsikring og lovgivningen er forudsætningen for at kunne brandlukke korrekt og sikkert.
Du kan se vores aktuelle udbud af kurser i vores kursusoversigt.
Vi underviser blandt andet i ventilerede facader, installationsgennemføringer og teststandarder. Hvis du har brug for at finde en dokumenteret løsning indenfor passiv brandsikring, er vores kurser et godt sted at starte. Vi tilbyder også skræddersyede forløb, hvor vores tekniske rådgivere kommer ud på byggepladsen og underviser dit sjak i de specifikke løsninger, der skal bruges på projektet.
Målgruppen for et kursus i brandlukning er bred. Scandi Supply afholder f.eks. kurser for faggrupper, der arbejder med bygningens tekniske installationer, f.eks. elektrikere, VVS-installatører, ventilationsmontører og tømrere. Vi underviser bolig- og andelsforeninger i brandsikring og vedligeholdelse af passiv brandsikring. Vi afholder ligeledes kurser for rådgivende ingeniører og bygningskonstruktører.
Et ofte overset aspekt ved uddannelse i brandsikring er dokumentationen for deltagelsen. Mange bygherrer kræver i dag, at de udførende håndværkere kan fremvise et gyldigt kursusbevis, før de må udføre brandlukninger på pladsen. Når du deltager i et kursus hos os, modtager du et bevis på, at du er instrueret i brugen af vores specifikke produkter.
Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en central, statslig certificering for brandlukkere i Danmark. Beviset gælder for de systemer, du er blevet undervist i. Da produkterne og lovgivningen løbende udvikler sig, anbefaler vi, at du opdaterer din viden regelmæssigt. Du kan holde dig altid opdateret ved at følge med i vores nyheder og deltage i vores opfølgningskurser.
Undervisning kan ikke stå alene. Der kan opstå uforudsete udfordringer på en byggeplads, som ikke er beskrevet i en standardvejledning. Måske sidder rørene tættere end forventet, eller måske er vægkonstruktionen anderledes end beskrevet i tegningerne. I disse situationer har du brug for hurtig og kompetent hjælp. Du kan nemt finde din brandtekniske rådgiver på vores hjemmeside. Vi kommer gerne forbi byggepladsen og vurderer udfordringen og hjælper med at finde en dokumenteret løsning. FireFree er dokumenterede præaccepterede løsninger for passiv brandsikring, og vi hjælper dig med at anvende dem korrekt.
Bygningsreglementet (BR18) kræver, at arbejdet udføres korrekt og dokumenteres. Selvom der ikke er et lovkrav om et specifikt kursusbevis, kræver mange bygherrer og hovedentreprenører, at du kan dokumentere din viden gennem et kursusbevis fra leverandøren.
Et kursus i brandlukning er en investering i faglighed og bygningssikkerhed. Ved at kende reglerne i BR18, forstå forskellen på de forskellige FireFree produkter og vide, hvordan de monteres korrekt, undgår du dyre fejl og sikrer, at byggeriet kan godkendes uden anmærkninger. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan opkvalificere dig og dine medarbejdere med vores gratis kursus i passiv brandsikring.
Har I brug for et kursus i passiv brandsikring? Så er I velkomne til at kontakte Scandi Supply. Vi sætter jeg i forbindelse med den brandtekniske rådgiver i jeres område. Kontakt os og vi stykker et kursus sammen, helt efter jeres behov - kurserne er naturligvis gratis for jer, der er bruger FireFree produkterne.