Scandi Supply a/s er en lille og moderne organisation, hvor faglig styrke, engagement, sammenhold og lyst til at bidrage, er afgørende faktorer i hverdagen. Hos os er flid, samarbejde og grundighed værdier vi vægter højt.
Vi tror på, at forskellige persontyper og faggrupper bidrager med god dynamik i en til tider travl hverdag, hvor tingene nogen gange går stærkt. Vi lærer sammen og af hinanden.
Vi prioriterer det sociale – der skal være plads til at grine sammen - og vi vægter accept, respekt, forpligtelse og ikke mindst filosofien om, at vi kan opnå mere, når vi løfter i samlet flok.
Vi er en virksomhed, der altid er i udvikling og vi navigerer på et utroligt spændende marked. Derfor er vi også altid interesseret i at høre fra kandidater, der har lyst til at gøre en indsats som medspiller på vores hold.
Ledige stillinger slås op her på siden samt på førende jobportaler, men du er til hver en tid velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning, hvis du har lyst til at blive en del af holdet.