FireFree® B744/B745 Brandplader

FireFree® B744/B745 Brandplader anvendes til lukninger i brandklassificerede vægge og massivt betondæk, hvor disse bliver brudt af en eller flere installationer. Brandpladen består af stenuld og overfladen er lukket med ekspanderende brandmastik.

  • FireFree® B744 Brandplade er coated på én side

  • FireFree® B745 Brandplade på 2 sider.

FireFree® brandplader kan også udgøre en brandlukning uden installationer.

I installationsvejledningen, som kan downloades her fra hjemmesiden, er det beskrevet hvilke klassifikationer én eller to brandplader udgør i forskellige konstruktionstyper.

Hvor FireFree® Brandplader er anvendt i massivt betondæk og hvor den maksimale gennemføring er anført til 2400 x 1200 mm (bredde x længde), kan brandpladeløsningerne anvendes i gennemføringer med andre mål. Hvor løsningen anvendes i gipsvægge og hvor udsparingens bredde overstiger 2400 mm, skal der desuden udføres en afstivende, vertikal skelet-konstruktion pr. 2400 mm. (c/c).

Værd at bemærke om FireFree brandplader

FireFree® B744 Brandplader (1-sidet) anvendes primært i gipsvægge samt massivt betondæk af massivtræ eller CLT elementer.

FireFree® B745 Brandplader (2-sidet) anvendes i øvrige konstruktionstyper.

Dæk og vægge

Løsninger angivet for ≥75 mm gipsvæg, er dokumenteret i en vægkonstruktion bestående af ét lag 12,5 mm gipsplade på hver side af stålskelettet.

Løsninger angivet for ≥100 mm gipsvæg, er dokumenteret i en vægkonstruktion bestående af to lag 12,5 mm gipsplader på hver side af stålskelettet.

For skeletkonstruktioner udført med stålskelet, kræves ikke isolering i væggen, men der kan altid tilføjes isolering i væggen (minimum A2-s1,d0). Hvor der er krav om bagstop/rørisolering, skal disse krav følges.

Løsninger angivet for gipsvæg, kan ligeledes anvendes for gipsvægge udført med træskelet (D-s2,d2). Alle gennemføringer placeres minimum 100 mm fra træskelet. Væggen udfyldes med isolering minimum A2-s1,d0, i en bredde af ≥100 mm omkring gennemføringen.

Løsninger angivet for ≥100 mm gipsvægge, kan ligeledes anvendes for vægge i porebeton, murværk og beton ≥100 mm, samt en densitet ≥350 kg/m3.
Løsninger angivet for vægge i massivtræ og Cross Laminated Timber (CLT), skal have en tykkelse på ≥100 mm.
Løsninger angivet for murværk og betonvægge skal have en tykkelse på ≥150 mm, samt en densitet på ≥650 kg/m3, med mindre andet er angivet ved detaljetegningen.

Etageadskillelser i massiv beton skal have en tykkelse på ≥150 mm, samt en densitet på ≥650 kg/m3, med mindre andet er angivet ved detaljetegningen.

Etageadskillelser i massivtræ og Cross Laminated Timber (CLT), skal have en tykkelse på ≥150 mm.

Løsninger angivet som ensidige brandlukninger udført på overside af etagedæk, kan anvendes i kompositdæk, forudsat at betonandelen er ≥ indbygningshøjden af brandlukningsløsningen.

For alle konstruktioner gælder at de skal være klassificeret i henhold til EN 13501-2 for den krævede brandmodstandsevne.

Ophæng

Ved gennemføringer i vægkonstruktioner skal installationerne understøttes af ophæng eller beslag, på begge sider af konstruktionen. Maksimalt 270 mm fra væggen.

Ved gennemføringer i etagedæk skal installationerne understøttes af ophæng eller beslag, på oversiden af etagedækket. Maksimalt 450 mm fra etagedækkets overside.

Minimumsafstande for brandplader

Installationer kan brandlukkes i henhold til installationsvejledningen, som kan downloades her på hjemmesiden.

En gennemføring kan inkludere flere forskellige installationer.

  • Minimumsafstanden mellem to gennemføringer er 100 mm.

  • Minimumsafstand fra pladekant til installationer er minimum 25 mm.

  • Mellem installationer af plastrør og rør med brandbar isolering er minimumafstanden 30 mm.

  • Der er ikke krav til minimumsafstand mellem andre typer installationer.

Brandplader minimumsafstande

Vil du læse den fulde installationsvejledning? - så besøg FireFree® B744/B745 Brandplader hvorfra du kan downloade materialet.