Endnu har chokket over den fatale brand i den historiske, 400 år gamle bygning, Børsen i København, som vi alle sammen med vantro og forfærdelse blev vidne til i går, ikke lagt sig. For os, der til dagligt beskæftiger os med passiv brandsikring, er forfærdelsen ikke mindre. Her ser vi vores værste scenarie udspille sig i den virkelige verden. Uundgåeligt spørger vi os selv, hvordan kunne det gå så galt?
Det er for tidligt at sige noget om årsagerne til brandens opståen og udvikling, hvor vigtig kulturarv gik tabt.
På minutter så vi på live TV hvordan branden spredte sig til store dele af den historiske bygning. Branden kom under kontrol, efter mange dygtige og kompetente brandfolks utrættelig og timelange arbejde. Imens kæmpede ansatte, tilfældigt forbipasserende og redningsarbejdere for at evakuere uerstattelig kulturarv. Brandens hærgen gennem den historiske, og nu delvist kollapsede bygning, er fortvivlende.
Passiv brandsikring i en bygning har til formål, at hindre brand- og røgspredning fra det rum, hvor branden opstår til tilstødende lokaler og områder. En opstået brand skal inddæmmes og begrænses, helst i mindst en time, således at redningsarbejdere og slukningsudstyr kan nå frem og slukke branden.
Passiv brandsikring er ikke mindre vigtigt, i den fase hvor en bygning er under renovering. Under renoveringsarbejde (såvel som ved nybyg) er et byggeri ekstra sårbart, netop pga. det byggearbejde der på går.
Om emnet står der Bygningsreglementets paragraf 7 (Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165):
” Den passive brandsikring i en bygning har til formål, at forhindre brand- og røgspredning fra det rum, hvor branden opstår til tilstødende områder.
Såfremt der udføres arbejder, som medfører en særlig risiko for brand, eller hvis bygningsdele i eksisterende bygninger, som har betydning for bygningens brandmæssige opdeling, fjernes, bør den del af bygningen, hvori arbejdet udføres, på anden måde brandmæssigt adskilles fra den øvrige del af bygningen, f.eks. ved afskærmning af døre med brandmæssigt egnede plader og/eller opstilling af midlertidige vægge, der kan hæmme/begrænse en brands udvikling.
Gennembrydninger og -føringer, til kanaler, kabler o. lign. i bygningsdele, der indgår i bygningens brandmæssige opdeling, og hvor arbejde pågår, bør midlertidigt lukkes med egnet brandmodstandsdygtigt materiale”
Scandi Supply anbefaler altid at tænke brandlukningen ind tidligt i projektfasen. Det er en anbefaling vi gentager igen og igen og det samme gør sig gældende ved renoveringsarbejde.
Bygherre og dennes rådgiver bør lægge en plan for håndtering af brandsikkerheden imens arbejdet pågår.
Scandi Supply anbefaler, at der brandlukkes forsvarligt, når man forlader byggepladsen om eftermiddagen efter endt arbejde.
Indenfor brandlukning er der flere fleksible løsningsmuligheder – bla. anbefaler vi brug af fleksible FireFree Plugs, FireFree Blocks og FireFree Trækrør. Alternativt skal der laves lukning med f.eks. fugemasse, brandplade eller lignende.
Husk, at I altid kan kontakte Scandi Supply, hvis I har brug for hjælp til at lægge en plan for, hvordan hullerne kan brandlukkes.
(Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Akrylbaseret brandfugemasse til brandlukning af åbninger ved installationsgennemføringer i brandklassificerede vægge og etageadskillelser.
Hårdtpresset stenuldsplade, coated på 1 (B744) eller 2 (B745) sider til brandlukninger i brandklassificerede vægge og etageadskillelser.
Fleksibel foam plug til kabelgennemføringer i brandadskillende bygningsdele. Foam plug'en kan nemt monteres og fjernes for nye gennemføringer.
Foam Block til lukning af huller i brandklassificerede vægge og etageadskillelser.
Trækrør med ekspanderende grafitindlæg, egnet til installationsgennemføringer i plastrør med eller uden kabler, enkeltvis eller bundtet.