Nordic Fire & Safety Days

Scandi Supply er med, når den internordiske fagkonference, Nordic Fire & Safety Days finder sted i Lund i Sverige den 18. - 19. juni 2024.

Nordic Fire & Safety Days er en konference der finder sted hvert andet år og afholdes af de nordiske universiteter og forskningsinstitutter, der beskæftiger sig med risiko og brandsikkerhed.

På Nordic Fire & Safety Days deles ny viden og information om risiko- og brandforskning i de nordiske lande. Emnerne omfatter forskning, udvikling, innovative løsninger, processer og metoder i byggeprojekter.

Ved konferencen vil Scandi Supply's Tekniske Chef Rasmus Brylle, fremlægge resultaterne fra brandprøvning af træbjælkelag med indskudsler.

Netop byggemetoden med træbjælkelag med indskudsler var i mere end 300 år en skandinavisk byggetradition i dansk byggeri, hvorfor der ligger en stor interesse i, at kunne brandbeskytte disse gamle og bevaringsværdige bygninger.

Rasmus Brylle bestod sidste år sin Master i Brandsikkerhed med en hovedopgave, skrevet over netop dette emne, hvorfor det er særdeles glædeligt, at Nordic Fire & Safety Days har valgt at gøre brug af Rasmus Brylles unikke viden indenfor området. Rasmus taler på konferencens første dag kl. 11:20 i Block A - "Timber joist storey partitions R. Brylle Scandi Supply a/s".

Læs mere på www.ri.se/en/nfsd

Er du også interesseret i emnet brandsikring af træbjælkelag med indskudsler? Så er du velkommen til at tage kontakt til Rasmus Brylle på rb@scandisupply.dk.

Har du spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål til emnet eller til konferencen? Så er du mere end velkommen til at kontakte Teknisk Chef og Master i Brandsikkerhed Rasmus Brylle.

Teknisk Chef og Brandteknisk Rådgiver hos Scandi Supply Rasmus Brylle

Teknisk chef, Master i Brandsikkerhed

Rasmus Brylle

+45 2322 0573