Scandi Supply a/s søger Produktchef

Scandi Supply a/s er en af Danmarks førende leverandører af materialer for passiv brandsikring, herunder brandbeskyttelse af bærende bygningskonstruktioner, brandskalsikring af facader og hulrum samt løsninger for brandlukning af installationsgennemføringer. Vi har mere end 30 års erfaring i branchen, hvilket har gjort os til specialister på passiv brandsikring og projektorienterede specialløsninger. Vores produktsortimentet distribueres gennem førende grossister og tømmerhandlere i Danmark samt til OEM-kunder i Europa. Igennem et seriøst leverandørnetværk sørger vi for, at vi altid har adgang til de bedste og mest veldokumenterede systemer på markedet for passiv brandsikring. Virksomheden er ejerledet og er kendetegnet ved en flad organisation.

Vi søger en produktchef som ansvarlig for vores produktdokumentation og data.

I en nyoprettet stilling søger vi en produktchef som ansvarlig for alt vores regulatoriske produktdokumentation og data. Du vil sikre, at vi har opdateret teknisk materiale på produkterne, at de tilhørende produktdata er korrekte og at nye produkter føres sikkert ind i organisationen.

Om Jobbet

Dit job vil primært være internt, med kontakt til leverandører og kunder i forhold til udlevering af produktdata og dokumentation. Altså at skaffe, vedligeholde og videreformidle produktdata.

Virksomheden har et PIM (Struct) system hvori produktdata findes som ”single-source-of-truth”. Du vil være ansvarlig for at vores produktdata er opdateret. Dette gør du i tæt dialog med kolleger i logistik, marketing og teknisk afdeling samt med leverandører. Herefter videreformidler du disse data til vores kunder som er landets førende grossister.

Ud over at arbejde på tværs af virksomhedens afdelinger, vil du også arbejde tæt sammen med virksomhedens Tekniske chef, som har det brandtekniske ansvar for virksomhedens løsninger. Sammen vil I ajourføre og producere materiale til virksomhedens produkter. Du kommer således til at bidrage ved produktion og vedligeholdelse af materiale til virksomhedens produktsortiment.

Kravene til ESG (Environmental, social, and corporate governance) er stødt stigende, og det er derfor helt naturligt at en del af denne opgave lander hos dig. Derigennem får du mulighed for at prioritere virksomhedens strategi indenfor bæredygtighed, herunder indsamle relevante produktdata for miljømærkning fra producenter, i relation til DGNB, Svanemærket, EPD mv.

Om dig

Din baggrund kan være rigtigt mange, men vigtigst af alt er at du er en selvledende selvstarter der drives af data og korrekte præcise data. Du er omhyggelig i din omgang med virksomhedens data og motiveres af at sikre kvalitet, fremfor kvantitet.

Du sidder måske som produktansvarlig i dag, måske hos en grossist virksomhed. Det kan også være at du har anden teknisk baggrund indenfor byggebranchen og dermed kan bringe dit branchekendskab i spil. Erfaring med projektledelse er en fordel.

Stor flair for IT er altafgørende for succes i jobbet. Du vil arbejde i virksomhedens systemer som CRM, CMS, PIM, microsoft office mv. hvorfor du skal være hjemmevant i IT.

Det er af stor vigtighed at du besidder gode sproglige egenskaber og kan kommunikere præcist i skrift og tale på dansk og teknisk engelsk. Sproglige færdigheder på tysk og fransk er en fordel.

Vi tilbyder

En stilling i en markedsledende virksomhed hvor der er stor vækst og efterspørgsel på virksomhedens kompetencer og rådgivning i forbindelse med byggeprojekter i Danmark.

For den rette, vil der være stor mulighed for fleksibilitet, bestemmelse over eget job samt prioritering og planlægning af egne opgaver. Dit daglige arbejde kommer til at foregå på vores kontor i Vissenbjerg på Fyn.

Ansættelsesforhold

  • Løn efter kvalifikationer

  • Pensionsordning med sundhedssikring

Kontakt

Vi venter gerne på den rette kandidat, men afholder løbende samtaler. Spørgsmål og ansøgning med CV sendes til Vicedirektør Tom Abildgaard på 23 22 05 68 eller ta@scandisupply.dk

Vil du vide mere om jobbet?

Vil du vide mere om jobbet som produktchef hos Scandi Supply? Så kontakt Tom Eiken Abildgaard.

Vicedirektør | Master i Brandsikkerhed

Tom Eiken Abildgaard

+45 2322 0568