Scandi Supply a/s søger Brandteknisk rådgiver til arkitekter og ingeniører

Kontakt Scandi Supply vedr. rådgivning om Passiv Brandsikring

Scandi Supply a/s er en af Danmarks førende leverandører af materialer for passiv brandsikring, herunder brandbeskyttelse af bærende bygningskonstruktioner, brandskalsikring af facader og hulrum samt løsninger for brandlukning af installationsgennemføringer. Vi har mere end 30 års erfaring i branchen, hvilket har gjort os til specialister på passiv brandsikring og projektorienterede specialløsninger. Vores produktsortimentet distribueres gennem førende grossister og tømmerhandlere i Danmark samt til OEM-kunder i Europa. Igennem et seriøst leverandørnetværk sørger vi for, at vi altid har adgang til de bedste og mest veldokumenterede systemer på markedet. Virksomheden er ejerledet og er kendetegnet ved en flad organisation.

Vi søger en brandteknisk rådgiver i Østdanmark

I en nyoprettet stilling søger vi en Brandteknisk Rådgiver til vores rådgivningsopgaver. Vi leder efter en profil med lyst til at arbejde med brandteknisk rådgivning på byggerier i Danmark. Dine primære opgaver vil ligge øst for Storebælt og sker i samarbejde med en kollega, der har samme jobfunktion.

Om Jobbet

Med udgangspunkt i din bopæl rådgiver du arkitekter, ingeniører samt entreprenører på nogle af de største byggerier i Danmark, i passiv brandsikring med Scandi Supply’s løsninger. Med udgangspunkt i vores dokumenterede løsninger, indgår du i direkte samarbejde med de rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer om at projektere brandtekniske løsninger til deres konkrete byggesager. Dette kan foregå via telefon eller mail, men ofte også ved møder hos rådgiverne. 

Derudover supporterer du Scandi Supplys eget team af brandtekniske rådgivere for entreprenører ved komplekse problemstillinger.  Du kommer til at vidensdele med alle vores samarbejdspartnere således, at vidensniveauet omkring passiv brandsikring i branchen bliver højnet. Dette sker gennem seminarer, webinarer og kurser for udførende entreprenører, arkitekter, ingeniører og bygherrer. Det er derfor vigtigt at du er en god formidler der kan holde den røde tråd i et til tider ret livligt forum.

På sigt skal du forvente, at ca. halvdelen af din tid tilbringes på landevejen, hvor du bl.a afholder kurser, deltager i møder hos projekterende rådgivere eller møder med rådgiver på igangværende byggesager. Den anden halvdel går med at projektere, udfærdige brandtekniske notater og besvare forespørgsler fra de projekterende rådgivere.

Om dig

Der er flere tilgange til dette job. Et højt fagligt niveau vil være en forudsætning for at kunne bestride jobbet på sigt og du skal forvente en stejl læringskurve i starten.

Du sidder måske i dag som bygningskonstruktør eller ingeniør med flere års erfaring, og ønsker at skifte til en salgsvirksomhed som leverer teknisk komplekse løsninger til byggeriet i Danmark. Du har måske allerede en stor viden om byggeriet og bygningsreglementet. For den rette, vil der være god mulighed for efteruddannelse i form af en CFPA eller Master i Brandsikkerhed.

Det kunne også være, at du har afsluttet din uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør indenfor de sidste par år og måske ikke har fundet din rette hylde i den projekterende eller udførende del af byggeriet.

Uanset om du er relativt nyuddannet eller har mere erfaring, er det et ’must’, at du er meget serviceminded og er klar til at gå det ekstra skridt for kunderne. Scandi Supply lever af at formidle teknisk tung viden med høj fokus på kundetilfredshed.

Vi tilbyder

En spændende stilling i en voksende organisation. Virksomheden er beliggende i et moderne domicil i Vissenbjerg. Du bliver en del af et team af kollegaer hvor faglig styrke, engagement, dynamik, sammenhold, humor og lyst til at bidrage præger en uformel og til tider hektisk dagligdag.

For den rette, vil der være stor mulighed for fleksibilitet og bestemmelse over eget job og opgaver. Du vil dog opleve, at din dagligdag i høj grad styres af kundernes ønsker og du skal derfor kunne leve i en verden hvor kunderne kommer først.

Ansættelsesforhold

  • Løn efter kvalifikationer

  • Scandi Supply stiller fri bil til rådighed

  • Pensionsordning med sundhedssikring

Kontakt

Vi venter gerne på den rette kandidat, men afholder løbende samtaler. Spørgsmål kan rettes til kommerciel direktør Karsten Holse på 52 100 570 eller kh@scandisupply.dk

At arbejde hos Scandi Supply

Scandi Supply er en organisation, hvor faglig styrke, engagement, sammenhold og lyst til at bidrage, er afgørende faktorer i hverdagen. Hos os er flid, samarbejde og grundighed værdier vi vægter højt. Vi tror på, at forskellige persontyper og faggrupper bidrager med god dynamik i en til tider travl hverdag. Vi lærer sammen og af hinanden. Vi vægter accept, respekt, forpligtelse og ikke mindst filosofien om, at vi kan opnå mere, når vi løfter i samlet flok.

Kommerciel direktør

Karsten Holse

+45 5210 0570